Salat med padron-pebre og granatæblekerner

padron pebre

Jeg fandt de lækreste padron pebre i Netto på tilbud i går! Det er ikke noget, jeg benytter særligt tit, men jeg vidste med det samme, at jeg ville stege dem hårdt af i olie og servere dem ovenpå en salat.

Mellemøstlige Toner: Tahin og Dukkah i din Salat

Padron pebre er mere spanske og granatæblekerner mere mellemøstlige, og jeg valgte en dressing til salaten her, der gik i den mere mellemøstlige retning. Nemlig en dressing baseret på tahin og dukkah.

Jeg overvejede faktisk ras el hanouth, som jeg købt sammen med dukkah, efter jeg så et særligt afsnit Masterchef på et tidspunkt, og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne lide ras el hanouth! Det har en distinkt smag af gurkemeje, som er super sundt og antiinflammatorisk! Jeg kan bare ikke lide det…

Derfor faldt valget på den mere spiselige og lækre dukkah.

Hvad er Dukkah? Og gode erstatninger til din salat

Dukkah er en mellemøstlig krydderiblanding af ristede nødder, sesamfrø, spidskommen og koriander, der giver en varm, nøddeagtig og let krydret smag. Den stammer fra Egypten og bruges som drys på salater og grøntsager, i dip som her, i panering eller fx på brød med olie. Dukkah giver dybde, umami og aroma.

Har du ikke lige adgang til den, kan du fx erstatte den med spidskommen og ristede sesamfrø – se også flere erstatningsmuligheder nederst under ’tips’.

Vælg de rette grøntsager til din Padronpeber Salat

De her lækre padron pebre skulle i mit hoved ligge på en bund af nogle grøntsager – og der gik jeg bare i haven og fandt, hvad der var; grønkål, forårsløg, rucola og krølsalat. Rucola syntes jeg, går særligt godt til det her pga. dens bitre og krydrede toner. Lysere grønt som fx spidskål ville også gå godt.

Min mand kom hjem med et granatæble senere på dagen, og vupti var denne opskrift ’in the making’!

Jeg gir’ dig råd til: Sådan fjerner du granatæblekerner nemt (og uden at svine!)

Når det kommer til granatæblekerner, er der mange måder at fjerne kernerne fra selve granatæblet. En ting er dog sikkert; det sviner. Så tag lige det med i betragtning, hvis du laver salaten i det tøj, du også skal have på, når du måske får gæster om lidt, ik? 😉

Jeg har prøvet så mange metoder, og den bedste metode – og klart den nemmeste metode, hvis du spørger mig – får du herunder.

Salat med padronpebre og granatæblekerner

Smagfuld og smuk salat med masser af varme fra mellemøstlige krydderier
Print Pin
Ret: Dressing og saucer, Salat
Keyword: antiinflammatorisk
Kcal pr. portion: 154kcal
Samlet tid: 20 minutter
Servings: 4

Ingredienser

Dressing

  • 1 spsk tahin
  • 0,5 fed hvidløg
  • 05 spsk citronsaft
  • 1 tsk dukkah
  • 0,5-1 tsk ahornsirup
  • 1-2 spsk vand

Salat

  • 200 g padron pebre
  • 1 spsk olivenolie
  • 30 g cashewnødder og mandler
  • 1 håndfuld rucola
  • 3 blade grønkål
  • 2 stk forårsløg
  • 50 g krølsalat
  • ½ stk granatæble kernerne herfra
  • 20 g feta

Sådan gør du

  • Startmed at lave dressingen – og hold lidt igen med de fleste ingredienser, så duhar mulighed for at tilføje mere, når du smager til. Bland 1 spsk tahin med ½ fed hvidløg, det meste af saften fra 1/4 citron, ½ tsk dukkah, ½ tsk ahornsirup, lidt salt og 1 spsk. vand. .Juster herefter smag og konsistens ved at tilsætte mere. Jeg endte med at bruge 0,75 tsk dukkah, 0,75 tsk ahornsirup, lidt mere hvidløg og 1,5 spsk vand.
     Konsistensen skal være flydende nok til at kunne hældes over salaten i en (tyk) stråle – og selvfølgelig smage godt. Du kan også tilsætte lidt olivenolie til dressingen for en blød og cremet konsistens.
  • Skyl padron pebrene (behold stilken på). Dup dem lidt tørre. Opvarm en pande ved højvarme. Den skal være rigtig varm, før du tilsætter noget – det er vigtigt for at få de karakteristiske mørke pletter.
    Tilsæt1 spsk olie og kom peberfrugterne på panden i ét lag. De må gerne sige fzzzt! –så ved du, det er varmt nok.
    Steg dem 4-6 minutter under hyppig vending, indtil de får sorte blistermærker og skindet begynder at rynke lidt. De skal være møre, men ikke slatne. Tag dem af varmen og drys med salt.
  • Hak nødderne groft og rist dem bagefter gyldne på den varme pande – drys dem evt med lidt dukkah og salt. Tag dem af varmen.
     Lad pebre og nødder køle lidt af og vask og snit imellem tiden resten af grøntsagerne.
  • Skær grønkålen fint og resten af bladgrøntsagerne mere groft – riv dem blot med dine hænder.
  • Skær granatæblet over i to og vend vrangen ud på den ene halvdel. Du kan herefter fjerne granatæblekernerne ret nemt – er du ikke til denne tilgang, benytter du bare den, du synes, virker bedst.
  • Anret bladgrønt på et aflangt fad, placer pebrene over og hæld dressingen oversalaten. Top med granatæblekerner, ristede nødder og smuldret feta.
    Drys evt. lidt dukkah henover salaten til sidst, hvis du som jeg er vild med smagen.

Noter

Lav dobbelt portion af dressingen, så dem der vil have mere, kan få det – og så du har til dagen efter.
Har du ikke dukkah, kan du erstatte det på flere måder. Vil du gå den mere spanske vej og komplimentere padron pebrene, kan du benytte røget paprika og evt. lidt sherryeddike.
Vil du gå den mere mellemøstlige vej, kan du benytte Za’atar, ras el hanouth eller sumak + sesam. Lidt mere kendte krydderi-erstatninger kunne være spidskommen og sesamfrø (gerne ristede) eller måske stødt koriander og sød paprika. Eller en hel mild dressing med kanel og lidt allehånde
Bunden af grøntsager: Brug endelig andre grøntsager som spinat, peberfrugter, spidskål eller en pose blandet salat.
Erstat også gerne nødderne med fx valnødder
Næringsindhold
Salat med padronpebre og granatæblekerner
Pr. portion
Kalorier
154
Kulhydrater
 
7.5
g
Sukker
 
5.3
g
Fiber
 
4.5
g
Protein
 
5.5
g
Fedt
 
10.5
g
Mættet fedt
 
2
g
Flerumættet fedt
 
2.4
g
Enkeltumættet fedt
 
5.2
g
Omega 3
 
0.2
Scroll to Top