Louise Rostgaard – min historie

Jeg har kæmpet med dårligt selvværd, dårlig samvittighed over, hvad jeg har spist og en følelse af, at min krop var forkert. Idag bruger jeg min faglighed og min egen oplevelse af kropsskam, for mange regler og en overordenlitg veludviklet kritiker til at hjælpe dig, der ønsker et kærligt vægttab – eller et balanceret forhold til mad. 

Jeg har altid elsket mad, og jeg har kunnet spise om kap med min far som ung, da jeg dyrkede meget sport. Jeg har altid haft svært ved at stoppe med at spise og haft hang til lidt store mængder – ofte først stoppet med at spise, når min mave var udspilet.

 

Perfektionisme og mindreværd

Da jeg gik i gymnasiet, blev jeg skadet og kunne ikke længere spille fodbold og badminton, og pludselig begyndte jeg at tage på. Jeg oplevede, at opmærksomheden på kroppen blev større og min egen kontrol over, hvordan den så ud, blev mindre. Og jeg oplevede, at det begyndte at være mere ubehageligt at være inde i min krop.

Samtidig med følte jeg sjældent, at jeg gjorde tingene godt nok og var, som jeg skulle være. Også selvom jeg scorede top-karakterer i næsten alt, hvad jeg lavede, så var det bare en grundfornemmelse.

Det blev støttet op af, at jeg altid har været et følsomt væsen. Mine følelser og fysiske fornemmelser som træthed og travlhed mærkes meget i min krop. Andres sindsstemninger mærker jeg også tydeligt, og de har tit overtrumfet min egen mavefornemmelse.

Mine egne følelser og fornemmelser kunne føles ubehagelige at mærke, og da jeg ikke altid vidste, hvordan jeg skulle håndtere dem, oplevede jeg en fornemmelse af, at det fx at spise kage eller is kunne fjerne noget af ubehaget.

Jeg havde mange dage, hvor jeg om morgenen besluttede mig for, at i dag ville jeg spise sundt og tabe mig. Jeg oplevede også, hvordan jeg følte, at jeg havde fejlet, hvis jeg spiste noget, jeg ikke ’burde’. Jeg prøvede også en meget kort overgang at kaste op, men da jeg hader det, faldt den ide heldigvis hurtigt til jorden. Men det var et udtryk for, at jeg oplevede tab af kontrol over, hvad jeg spiste og hvordan jeg så ud.

Første turning point

Jeg havde på et tidspunkt taget så meget på og havde det så ubehageligt i min krop, at jeg besluttede mig for at tabe mig via en af de mange kure, der var på markedet. Jeg var ikke stor-stor, måske 10 kg mere end nu.

Jeg gik i gang og 4-5 måneder senere havde jeg tabt mig 10 kg. Jeg havde holdt mig helt fra kager, is og store mængder. Vægttabet i sig selv var en succes, og jeg fik bevist, at jeg også kunne tage styringen i mit liv.

Men jeg forstod også, at jeg stadig havde noget vej at gå ift. det med maden, da jeg stadig kunne finde på at spise rigtig meget, når jeg var træt eller ked af det, eller særligt når jeg om aftenen var alene og bare blev lidt ængstelig eller urolig. Måske egentlig blot ensom. Så jeg havde det stadig lidt svært indeni, og jeg spiste på følelser, træthed og stress.

Jeg begyndte at få interesse for at blive diætist, og efter en dyb vejrtrækning skiftede jeg studie. Jeg undrede mig dog hurtigt over, at man på Ernæring- og sundhedsuddannelsen ikke talte om følelsesmæssig spisning og andre grunde til overvægt end blot manglende viden om, hvad der er sund mad. Så jeg har sideløbende selv suppleret min uddannelse med bla. en mindfulness instruktør uddannelse og i dag læser jeg psykoterapeut.

Andet turning point

På et tidspunkt fik jeg en hjernerystelse. Det var svært for mig at tage seriøst, da jeg stadig mærkede andres forventninger mere end mine egne og min krops behov. Efter nogle år, hvor jeg præsterede over evne, blev jeg virkelig syg og kunne ikke længere fungere. Jeg var sygemeldt i 2 år og gik til genoptræning, bla. på Center for Hjerneskade.

Det var kaotiske år, da jeg både havde meget angst for at miste helt basal livskvalitet; kunne jeg arbejde igen, kunne jeg blive mor, kunne jeg få min krop til at fungere igen osv. Jeg kæmpede mig vej tilbage til studiet som klinisk diætist på nedsat tid, samtidig med at jeg faktisk blev mor. Og midt i det hele valgte jeg at gå fra min datters far og blive alenemor.

Det var en meget turbulent tid.

Og der – midt i kaosset – var den eneste vej at gå igennem det. Og begynde at mærke mig selv. At begynde at skitsere et liv, der tog udgangspunkt i mig, mine følelser, mine behov og mit energiniveau. Og ikke at brænde mit lys i begge ender, for det var der simpelthen ikke mere energi til. Og jeg gik i terapi og fattede interesse for vejrtrækningsøvelser og mindfulness. Alle redskaber til at få ’mig’ tilbage i ’mig’.

Så begyndte det at rykke

Jeg begyndte at forstå sammenhængen mellem, at jeg ikke mærkede mig selv så meget, ikke satte nok grænser, kritiserede mig selv, var meget træt og smerteplaget og hvordan jeg så spiste. Jeg brugte maden til at gøre noget godt for mig selv. For jeg vidste faktisk ikke så meget om, hvordan jeg ellers gjorde det. Jeg brugte maden til at koble fra – om aftenen udmattet efter en dag, hvor jeg havde været der for alle andre. Jeg kunne spise, når jeg ikke følte, at jeg gjorde det godt nok og følte mig mindreværdig. Det var i maden, at jeg gjorde noget godt for mig selv, hvor der var plads til mig. Og nogle gange kunne maden også bruges til at fjerne den angst, jeg mærkede i kroppen omkring, om det hele ville gå.

Jeg har øvet mig i mange år nu på at tale venligere til mig selv, jeg har fået et fast tag i min dårlige samvittighed og min indre kritiker, jeg har øvet mig i være med de følelser jeg har, jeg kan være med det kropslige ubehag, jeg kan få – både pga. smerter, træthed og fx en indre uro. Og jeg træffer mange beslutninger i løbet af en dag, der er gode for mig. Jeg øver mig til stadighed, og jeg synes faktisk, at det går rigtig godt. Også når det ikke lykkes, for jeg er jo bare på vej, og jeg har endelig lært, at der skal være plads til ikke at være perfekt hele tiden.

Madmæssigt betyder det også, at jeg har lært, hvordan min krop kan fortælle mig, om den har brug for mad. Og hvornår jeg ikke har brug for mere. Og jeg nyder lækker mad hver eneste dag. Og når jeg engang imellem kommer til at spise på baggrund af følelser eller gamle vaner, så fylder det ikke negativt mere. Jeg går istedet på opdagelse i mine behov og hvad jeg har brug for. Den dårlige samvittighed styrer ikke længere mit næste måltid.

Idag er jeg stadig én, der mærker andre meget og gør meget for andre. Jeg er udadvendt, varm, ansvarsbevidst og pligtopfyldende. Og det er kvaliteter, som jeg er stolt af og som jeg bruger meget i mit arbejde med mennesker.

Mit symbol og mit ståsted

Jeg har i dag en tatovering af en fjer på min krop, som er et stærkt symbol for mig. Et symbol på at komme tilbage til naturen, til rødderne, til mig selv – og at leve indefra og ud. Fjeren er idag mit logo i min virksomhed, og den fortæller meget om fundamentet for, at jeg gør som jeg gør.

 

Skal jeg hjælpe dig med at komme fra frustration til frihed? 

En frihed hvor maden fylder mindre og hverdagen bare fungerer?

Så kontakt mig HER eller book en gratis snak med mig

CV

Arbejde

2022-

Ejer af Move & Mind Studio – pilates, yoga og mindfulness

2021

Ejer af LouiseRostgaard – kl. diætist og psykoterapeut MPF med hjerte for mennesker

2016-2020

Klinisk diætist v. DiætistCentret i Vanløse

2015-1016

Klinisk diætist og mindfulness instruktør i VDOT Performance

2015- 

Selvstændig klinisk diætist v/LouiseRostgaard

2013-2015

Ernæringskoordinator og klinisk diætist på Kastanjehusene

2012-2013

Ernæringsfaglig medarbejder på Klarahus

Uddannelse

2021

Psykoterapeut fra ID Academy med speciale i chok traume terapi

2017

Yoga instruktør hos Cross Yoga

2016

Mindfulness Practitioner fra Mindfulness Akademiet

2012

Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Klinisk Diætetik fra Professionshøjskolen Metropol

2012

Pilates instruktør v/Kirk Rønler

2006

Bachelor i Socialvidenskab fra Roskilde Universitets Center

Bevægelse

2017

Private yoga- og pilateshold

2016-

Pilates instruktør hos Pilatesmind

2012-2016

Pilates instruktør hos Fitness World

2012-2013

Pilates instruktør hos Helsekompagniet

Andet

Med-arrangør af pilates- og yoga retræter