Jeg har SÅ mange spæde grønkål ude i min have her i slutningen af foråret! Og hver dag hapser jeg nogle og forsøger at trylle med dem på nye måder i køkkenet.
Jeg fik ideen til at tage alle de her lækre friske grønkål i en tærte (og de ikke-udsprungne blomster faktisk også), og den smagte så himmelsk, at jeg lovede min datter at lave den igen – og fik lavet den som en opskrift til jer 🙂
En tærte med grønkål lyder måske i sig selv lidt smagsløst og meget…. ja… grønt. Og derfor gjorde jeg mig tanker om at få mere umami i tærten, så den fik mere smagsmæssig balance og velsmag. Derfor finder du også både semidried tomater i tærten og parmesan (som jo faktisk indgår i det antiinflammatoriske køkken).
Og selve tærtedejen er med grovmel og olivenolie istedet for smør, så denne også passer i den antiinflammatoriske kost. Og ønsker du en glutenfri version af bunden, så kan du faktisk blot erstatte grovmelet med finthakkede glutenfri havregryn og istedet for hvedemel bruge boghvedemel, der er naturligt glutenfri.
Den her opskrift blev forresten udviklet, mens jeg hyggede mig i køkkenet og havde totalt ‘mig-tid’. Det har vi jo faktisk brug for ofte, og vi skal huske at tage os pladsen og tiden til det. Et sted hvor du bare går i flow, nyder og ER i dit eget selskab.
Mig-tid bruger jeg ofte med en bog, i haven eller i køkkenet, hvor jeg lader min hjerne gå i krea-mode. Og det allerbedste for mig? Min ultimative selvforkælelse når jeg er i køkkenet? Jeg hiver min computer frem og har Masterchef-programmet kørende i baggrunden 🙂 Og når vi taler om ‘mig-tid’ og ultimativ selvforkælelse; Hvad er din?

Grøn tærte med kål og parmesan
Ingredienser
Bund
- 2 dl grahamsmel el glutenfri havremel
- 2 dl hvedemel el boghvedemel
- 0,75 dl olivenolie
- 1 tsk salt
- 1 dl vand
Fyld
- 1 stort rødløg
- 250 g grønkål
- 1 tsk olivenolie
- 2 spsk semidried tomater
- 1 tsk salt
- 0,5 tsk peber
Æggemasse
- 4 stk æg
- 200 g hytteost
- 30 g parmesan
- 1 tsk salt
- 0,5 tsk peber
Topping
- 60 g mozzarella
- 20 g parmesan
Salat
- 200 g blandet salat
- 15 stk cherrytomater
- 2 tsk olivenolie
- 1 tsk æblecidereddike
- ½ tsk honning
- ½ tsk salt
- 1/4 tsk peber
Sådan gør du
Tærtedej
- Tænd ovnen på 180 grader (alm varme).
- Bland mel med olie og salt. Tilsæt vand lidt af gangen,indtil dejen stadig hænger sammen og ikke er for tør.
- Beklæd en tærteform (ca 25 cm i diameter) med bagepapireller smør den med olie. Brug evt. en kagerulle til at rulle dejen tyndt – det kanogså gøres mellem to stykker bagepapir. Alternativt brug blot dine fingre ogfordel delen i hele tærteformen og op til kanten. Stik i den med en gaffel et par steder.
- Bag i forvarmet ovn ved 180 grader (alm. ovnvarme) i ca 15min, evt lidt mere.
Fyld
- Hak løg i enten tern eller skær løget over og skær lange,tynde strimler ud af hvert halve løg. Skyl og hak grønkål i stykker på omkring 1-2 cm.
- Opvarm olie på en stor pande el i en sautépande og steg løgheri. Når de er gyldne, tilsættes grønkålen, der langsomt falder sammen og vilkomme til at fylde betydeligt mindre. Der kan evt. tilsættes grønkål lidt afgangen. Tilsæt salt og peber.
- Hak semidried tomater i mindre stykker.
Æggemasse
- Riv parmesan og bland ingredienserne godt sammen.
Tærte
- Fyld grønkålsblandingen i den forbagte tærtedej og dryssemidried tomater udover. Hæld æggemassen udover og brug evt. en gaffel til atløfte grønkålen og få æggemassen helt ind mellem grønkålen.Top med revet mozzarella og revet parmesan. Bag tærten i yderligere 25-30 min eller til den er gylden påtoppen.Lav i mellemtiden salaten ved at blande ingredienserne til vignagretten. Smag til. Skyl salatbladene og skær tomater over. Bland med vignagrette.
Noter
