Bønne- og quinoasalat

Bønne- og quinoasalat

En meget mættende salat, der indeholder alt, du har brug for. Desuden kan den laves ud fra det, du har på lageret og i grøntsagsskuffen, og så tager den ingen tid at lave!
Udskriv Pin
Ret: Aftensmad, Salat, Tilbehør
Keyword: Plantebaseret
Samlet tid: 14 minutter
Antal: 2 portioner

Ingredienser

  • 90 gram quinoa
  • 1 dåse brune bønner drænet
  • 2 røde peberfrugter i små tern
  • 3 forårsløg i tynde skiver
  • 100 gram agurk i små tern
  • 1 håndfuld persille hakket
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 tsk sød chilisauce
  • 1 fed hvidløg presset
  • 1 tsk spidskommen
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Kog quinoa efter anvisning på pakken.
  • Hæld bønnerne i en si og skyl dem. Bland quinoa med bønner, hakket persille og grøntsagerne. Bland olie med chilisauce, spidskommen, hvidløg, salt og peber og smag til.
  • Bland dressingen i salaten og lad den trække lidt. Velbekomme!

Noter

Denne salat er nem at variere på et utal af måder!
Quinoa kan erstattes af perlespelt/byg, hvedekerner, brune ris, grovpasta eller kartofler i tern, og bønner kan udskiftes med fx sortøjede bønner, kikærter eller fx edamame bønner. Og grøntsagerne kan være det, du har i skuffen derhjemme.
Variér dressingen efter smag og behag.
 
Scroll to Top