Jeg ELSKER brombær! Og august er den helt store brombær sæson, så her sanker jeg en masse friske brombær til fryseren, de ryger i mine smoothies, jeg laver desserter med dem, de kommer i salater – og selvfølgelig i de lækre kugler her!
Brombær kan noget særligt sammen med lakrids, synes jeg.
Brombær er et ret lækkert (og antiinflammatorisk) bær af flere årsager.
For det første indeholder det mange antioxidanter, og særligt polyfenoler, der giver brombær deres flotte farve. De neutraliserer frie radikaler i kroppen, hvilket reducerer oxidativt stress og inflammation. Derudover indeholder de fibre, der støtter et sundt tarmsystem og et stærkt mikrobiom, og så indeholder de blandt andet en god mængde C vitamin, K vitamin og mangan.
Brombær er et af de bær, der har en stor overflade, hvilket gør, at de har endnu mere næring i sig – de har været mere udsat og har derfor flere beskyttelsesstoffer (som polyfenoler) i sig.
De her kugler har jeg pakket to og to i fryseren, og så kan jeg tage et dem op, når jeg har en sød tand.

Brombær lakrids kugler
Ingredienser
- 8-10 stk dadler
- 100 g brombær
- 60 g mandler
- 50 g havregryn
- 1-2 tsk lakridsrodspulver
- 1 nip havsalt
- evt. lidt honning
Til rulning
- Lidt lakridsrodspulver, rå kakao eller kokosmel
Sådan gør du
- Rist mandlerne let på panden og køl dem. Det frigiver nogle af smagsstofferne.
- Skær dadler over og fjern stenene, og lad brombærrene afgive lidt væske i en si overvasken (brug gerne væsken i juice eller dressing).
- Blend havregryn, mandler, dadler, havregryn, lakridspulver og lidt salt. Det kan godt tage lidt tid afhængig af blenderen, og massen skal måske trykkes ned nogle gange. Både mandler og kernerne fra brombær kan give lidt bid.
- Smag til, så de får netop den smag, du kan lide.
- Lav massen til kugler og rul dem ilakridsrodspulver, kakao eller kokosmel. Eller server dem rå – de er flotte og mørkerøde.
Video
Noter


