Lisette er 32 år, og hun deltager på gruppeforløbet ‘Slut fred med mad’ (2019). Vi vil her få et indblik i hendes tanker om at deltage og hvad hun undervejs får ud af forløbet. Lisette bor idag med sin kæreste og er studerende, og hun har kæmpet med overvægt i en del år.
Lisette elsker chokolade, har tendens til at kritisere sig selv for hendes måde at spise på og så er hun ikke til strikse kostplaner!
I starten af forløbet
Efter at have arbejdet skiftehold mange år, været single og generelt bare haft travlt, har jeg oparbejdet nogle meget uhensigtsmæssige madvaner. Samtidig er jeg chokoladespiser i stor stil og snildt kunnet bytte et måltid ud med en Rittersport, som kunne fortæres på farten, hvilket har resulteret i en galoperende vægtøgning.
Jeg valgte Louise ud fra hendes hjemmeside, og en snak med hende over telefonen bekræftede kun mit valg. Jeg er ikke interesseret i at være på striks kur, hvor nogle fødevarer er forbudte, og jeg vil gerne finde en balance, som giver mig lov til at spise en bolle til fødselsdag, en skål chips søndag eftermiddag eller en dessert, når jeg spiser ude.
Jeg ønsker heller ikke at spise efter en kostplan, men vil i stedet gerne selv have kontrollen over, hvad jeg spiser og hvornår – alt efter hvad der fungerer for mig.
Jeg har været igang i 2 uger nu. Allerede ved første møde fik jeg en del aha-oplevelser og hjælp til at omlægge nogle bittesmå madvaner og inspiration til mellemmåltider, som er et af mine “problemområder”.
Det resulterede alene i et ganske fornuftigt vægttab første uge, selvom fokus slet ikke lå på vægttab, men at gøre noget godt for sig selv og finde balancen i kosten, så kroppen får det bedst mulige brændstof.
Udover at vi selvfølgelig snakker kost, vaner og kroppen, laver vi også mindfulness for blandt andet at øve os i kærlighed til os selv og komme væk fra, at vi hver især er vores egen værste kritiker.
Det har virkelig overrasket mig hvor lidt ændringer i hverdagen, der egentlig skal til for at skabe en stor forskel, og at det alt sammen starter med ændrede tankemønstre.
Samtidig gør det også en del at man er i en gruppe, så man kan lære af andre og støtte hinanden.
Her kan du høre en status fra Lisette fra midtvejs i hendes forløb
Her kan du høre, hvor Lisette står efter forløbet
Du kan læse mere om andre person historier lige her