Tak fordi du læser med på min rejse ud af forstyrret spiseadfærd og lader mig dele mere om livet efter. Jeg håber meget, at du vil kunne finde inspiration, og at du kan spejle dig i noget af det.
Jeg fortalte i del 3 af 6 om, hvordan jeg i dag bruger mine cravings som alarmklokke for, at der er noget, der kalder på mig.
Cravings
Cravings kan du begynde at lære at se og forstå anderledes. Og jeg vil gerne vise dig, hvordan du kan begynde at se en craving som alarmklokke for noget, der kalder på dig.
Men først er det vigtigt at forstå, at cravings kan skyldes meget forskelligt. Fx at du pludselig dufter eller ser noget og får lyst til det – dit nydelsescenter aktiveres.
Men en af de største bidragydere til cravings er følelsesmæssig håndtering. Men for at være sikker på, at der er tale om følelser, der kan være triggy, skal du have elimineret en af de andre KÆMPE triggere for cravings.
Nemlig trang til at spise, fordi du har gjort det forbudt.
Når du har gjort noget forbudt, bliver det nemlig ofte lidt magisk for dig. Og når du bliver udfordret over evne, fx når du er træt, er oversulten, er stresset eller har udfordrende følelser, er der simpelthen ikke mere kognitiv kapacitet til at stå imod med. Og du ryger i.
Og fordi du har gjort det forbudt eller forkert (elller en mindre ladning som ‘det burde jeg nok ikke, fordi det er usundt’), kan du hurtigt lande i What the hell-effekten. Eller sagt på dansk ‘Så er det også fuldstændig lige meget!’ og så kan du lige så godt fortsætte.
Denne mekanisme handler om at øve sig i at gøre al mad lige, og herefter at gå på opdagelse i din sult og mæthed og din nydelse. Det her handler mere om det, jeg kalder ‘kærlig kost’.
Kærlig kost er hvor det ikke handler om selvkontrol men om selvomsorg ❤️
Når du kan skelne mellem afsavnsspisning og følelsesmæssig spisning, er du faktisk allerede kommet langt.
At gå på opdagelse i dit indre
I gamle dage kunne jeg få en del cravings, blot fordi jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke måtte spise noget.
De cravings får jeg ikke mere, fordi mad ikke er farligt mere.
Det, jeg istedet gør idag, er, at jeg undersøger idag min craving, giver i tankerne efter for den og er nysgerrig på, hvad der ligger bag og kalder på mig.
At give efter i tankerne betyder, at jeg forestiller mig at spise det, spise rigtig meget af det, og så endnu mere. Og så når jeg i tankerne har forestillet mig at spise, så jeg er ved at revne, kan jeg begynde at få adgang til laget under.
Det, det hele handler om.
Og faktisk så behøver jeg ikke idag så meget at give efter i tankerne, for jeg har luret vejen ind til laget under.
Laget under finder jeg ved at lave en nysgerrig inquiry (en form for opdagelse) ind i min krop og mit sind, når jeg mærker ubalance indeni.
Ubalance kan jeg fx sanse som uro, overdreven tankevirksomhed, at jeg begynder at falde i gamle mønstre, at jeg begynder at blive snappy, at blive overdrevent perfektionistisk og lignende.
Og så bruger jeg tid på at være med det, der er og tage mig af det.
Og her har jeg efterhånden mange farver på paletten. Og dem skal jeg nok komme ind på i næste mail.
Men vigtigt er at sige, at mad også kan være en af de farver. Og hvis jeg vælger at spise, så er det bare en løsning blandt mange.
Og idag skal der meget mindre til, førend jeg har fået nok ro på til at kunne tage mig af det, der virkelig foregår.
Fordi jeg spiser helt uden skam og fordømmelse.
Det vil sige, at jeg ikke får det dårligt bagefter over at have spist.
Jeg tæller ikke kalorierne, jeg spiser ikke mindre til næste måltid – med mindre altså at jeg ikke er særlig sulten. Og det gør ikke, at jeg begynder at overveje at skulle motionere eller på slankekur på mandag. Og jeg føler mig ikke som en fiasko.
Jeg fortsætter simpelthen bare mit liv.
Og bruger energien på at håndtere det, der er svært indeni mig, lige så snart overskuddet er der.
Nogle vil her sige, at det er enormt navlebeskuende, eller måske at det er alt for omstændigt og det har de da ikke tid til.
Og det er forståeligt nok.
Men hvor mon disse tankemønstre om det at bruge tid på dig selv kommer fra…? Og hvad bliver dine tanker om dig selv, når du ikke må bruge tid på dig selv…?
Du er jo den eneste, du ikke kan slippe af med, og den eneste der har fuldt ansvar for hele dig – så måske det netop er tid til at arbejde henimod, at dit forhold til dig bliver godt…? ❤️
De to processer for at håndtere det, der er svært
Og denne proces deler jeg for anskuelighedens skyld op i to.
- For først skal jeg have tid til at forstå, hvad der sker og lande i mig selv.
- Og dernæst skal jeg tage hånd om det, jeg har brug for.
Hvad sker der indeni?
For at forstå, hvad der sker indeni mig, skal vi have fat i de mange farver på paletten.
Det vigtigste er at forstå, at der altid er en grund til, at vi reagerer, som vi gør. Når du har en adfærd, fx at du overspiser, så sker der noget under isbjerget. Toppen af isbjerget er handlingen ’at spise’ eller ’at kontrollere maden på mandag’, men under toppen er alt det usynlige. Det man ikke kan se.
Det består af tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Og tanker er ikke er blot strøtanker. Det er ofte tanker, der gennem mange år er blevet til tankemønstre, der er blevet til overbevisninger, der er blevet en slags sandheder indeni os.
Så det kan altså virke helt sandt indeni, når tanker som ’jeg er ikke god nok, når jeg er i en stor krop’ eller ’de andre kan ikke lide mig, hvis jeg ikke siger ja’ dukker op.
Det er her i tankerne, følelserne og kropsfornemmelserne, at guldet ligger gemt. Her du kan begynde at blive nysgerrig på dig selv, forstå det og herfra gøre noget andet, end du plejer.
Det kræver, at vi øver os på netop nysgerrighed på os selv og vores mønstre. At vi øver os i at have omsorg for os selv, at give plads til os selv og forstå os selv ❤️
I næste mail vil jeg skrive mere om, hvordan jeg er nysgerrig på mig selv og mine mønstre, og i sidste mail beskriver jeg, hvordan jeg tager hånd om det, jeg har brug for.
slut fred med mad
1-til-1 forløb med mig ved din side
Mindsight
Din online inspiration til at slutte fred med mad, meditationer, selvudvikling, bevægelse
