Jeg fortalte i del 4 af 6 om læringen i de forskellige cravings, og hvor vigtigt det er at skelne mellem afsavnsspisning og følelsesmæssig spisning.
Det er vigtigt at lære at spise mad uden en værdiladning om sundt/usundt eller rigtigt/forkert. Uden selvkontrol men med selvomsorg – og herfra lære at skelne mellem, hvad der er afsavnsspisning og følelsesmæssig spisning.
Og når vi ved, at vi spiser, fordi vi enten vil væk fra noget eller henimod noget, så kan vi gå på opdagelse i os selv.
Jeg delte i sidste mail med dig, at toppen af isbjerget er det, vi kan se – vores handling eller adfærd. Det kan være vores trang til at spise eller at gå på en slankekur.
Men nedenunder isbjerget ligger vores tanker, følelser og kropsfornemmelser, og det er så vigtigt, at vi kan begynde at blive nysgerrige på os selv og vores mønstre her. Det er her, guldet ligger.
Skab plads til at blive nysgerrig
Jeg bliver nysgerrig nu på mange forskellige måder. Nogle gange kan jeg først blive nysgerrig, når jeg har fået lidt ro på mit nervesystem eller har fået en situation lidt på afstand.
Her kommer nogle eksempler:
- Jeg går en tur. Uden noget i ørene, for det handler for mig om at få ro på kroppen og finde ud af, hvad der foregår. Og naturens lyde er meget beroligende på mig.
- Jeg går ind i min bevægelsessal og lægger mig på min måtte. Jeg sætter rolig musik på og begynder at trække vejret dybere, lave lidt blide stræk og få ro på kroppen og komme i kontakt med de følelser og fysiske fornemmelser, der er indeni mig. Måske også de tankemønstre, jeg har faldet i, og som ikke tjener mig. (før jeg havde min egen sal lagde jeg mig bare på gulvet i et rum, hvor jeg var alene). Hvis det er svært at gøre selv, så kan jeg sætte en video på, der guider mig.
- Jeg mediterer (enten selv eller med en guidet meditation)
(jeg har lavet både guidede meditationer og blid bevægelse i mit Onlineunivers Mindsight)
- Jeg går i haven og luger ukrudt, mens jeg bliver nysgerrig på, hvad der sker indeni mig.
- Jeg sætter musik på og vander blomster
- Jeg beder min kæreste om bare at kramme mig eller ligge i ske med mig, så jeg får tryg kontakt og et roligt nervesystem at læne mig ind i (min kæreste er verdens mest rolige, balancerede mand! Det er mig, der skaber drama, hvis der er drama herhjemme 😊. Før jeg havde ham, kunne jeg lægge mig med en pude og kramme den, mens jeg arbejdede med at møde mig selv med omsorg)
- Jeg begynder at folde tøj sammen, mens jeg ser en serie. Og når kroppen har fået lidt ro på, kan jeg blive nysgerrig på, hvad der sker indeni mig.
- Jeg går i køkkenet og laver mad, der skal simre eller have lang tid. Så kan jeg gå fuldstændig i flow med det, mens jeg har en parallel proces med at være nysgerrig indeni.
- Jeg kører ind til byen og handler noget, jeg alligevel skulle handle – så er der et sceneskift og en rar oplevelse, og jeg kan undervejs eller bagefter være nysgerrig på mig selv.
- Jeg snakker om det
- Jeg gør en forskel for andre, hjælper dem, sender en sød besked, overrasker en. Ja, det kan lyde lidt sjovt, men det at gøre en forskel for andre løfter humøret, og så bliver der bagefter for mig mere overskud til at håndtere det, der er indeni mig. Eller det kan transformere sig lidt. Tidligere brugte jeg dette til at bypasse mig selv. Jeg glemte altså bagefter at håndtere mig selv, og derfor fik jeg det hurtigt skidt igen. Jeg kunne ikke lytte.
Og når jeg har fundet mere ro og klarhed, så kan det være, at jeg har brug for at handle på noget.
Nogle gange er det at gå en tur nok, men hvis det har vist sig, at jeg har nogle svære følelser eller tankemylder, der ikke bare passerer ved lidt nærvær og nysgerrighed, eller hvis der er situationer, der går mig på, eller en krop der siger fra med træthed, angst, hovedpine eller meget træthed, er der brug for, at jeg handler på det.
Den vigtige komponent for at handle selvansvarligt og med omsorg for dig selv
Det er vigtigt for mig i denne proces at VALIDERE, hvordan jeg har det. Det er nemlig netop det, jeg tidligere har haft svært ved. Det er en af hjørnestenene i begrebet om selfcompassion – eller selvomsorg – der er så vigtigt. At det, du mærker, er validt og helt okay. Og at der er brug for nåde fra dig selv, når du lider. Forståelse og omsorg.
For det er ret ofte det, der har manglet. Og så bliver det indre miljø rigtig hårdt og slidsomt, og maden som det, der beroliger og dulmer, ligger ligefor som erstatning for den selvomsorg, du måske ikke har fået lært at praktisere.
Jeg vidste dengang ikke, HVAD jeg mærkede og hvordan jeg skulle tage det, jeg mærkede, seriøst. Både fordi jeg ikke genkendte mine følelser og jeg gjorde mig selv forkert i processen, og fordi jeg var så meget ovre i andre. Gjorde andre vigtigere og at jeg ikke måtte skuffe dem.
Men i dag validerer jeg mine følelser. Hvis jeg mærker ensomhed, lægger jeg en hånd på hjertet og siger til mig selv, at jeg mærker ensomhed, og at det er helt okay. Det er faktisk helt forståeligt med nogle af de ting, jeg har været igennem. Og jeg er her for mig selv i dag.
Hvis jeg oplever vrede, siger jeg højt for mig selv ‘jeg bliver vred, når jeg oplever xx’.
Hvis jeg har haft for travlt og er blevet for træt eller stresset, husker jeg mig selv på, at jeg gerne må ændre noget, og at det kun er mig, der kan passe på mig selv.
Jeg er trådt ud af offeret (med stemmen ‘hvorfor sker det her altid for mig?’) og ind i den selvansvarlige (‘hvorfor mon dette sker og hvad kan jeg selv handle på?’)
I del 6 af 6 vil jeg komme med en masse eksempler på, hvordan jeg i dag konkret kan handle på det, jeg har brug for
slut fred med mad
Et 1-til-1 forløb med mig ved din side
