Sundhed er OGSÅ at passe på dit stressniveau

Sundhed

 

Jeg har en evig opmærksomhed på mit stress niveau. Det har jeg særligt, efter at jeg for mange år siden fik hjernerystelse og deraf en lavere tolerance overfor stress.

Men nemt er det altså ikke lige altid, når man som jeg har mange ideer, gerne vil planlægge, hjælpe og løse udfordringer – og er selvstændig og mor til en datter med særlige behov.

Men at have konkrete strategier til at håndtere dit stress niveau er virkelig vigtigt, når det kommer til din sundhed!

 

Men hænger stress overhovedet sammen med sundhed?

 

Vi arbejder i Danmark ud fra 5 sundhedsparametre. I starten var det faktisk kun 4, og de forkortes KRAM.

Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Men så blev der tilføjet et S, så det hedder KRAMS.

Kost, Rygning, Alkohol, Motion og STRESS.

Fordi dit stress niveau er virkelig vigtigt ift. dit generelle helbred.

 

Hvad gør stress hormonerne i din krop?

 

For at tale om stress, er det vigtigt at skelne mellem akut stress, hvor du her og nu skal præstere, og den mere kroniske stress, der finder sted ved øget belastning over tid.

Ved akut stress forhøjes særligt dit adrenalin niveau, så du er klar til at præstere. Det er en aktivering af det sympatiske nervesystem.

Denne reaktion er ganske fin og sund, for den øgede adrenalin giver dig en kortvarig ekstra energi til at præstere, når du skal. 

Du kan sammenligne dette med en situation fra gamle dage, hvor du var på savannen. Hvis du opdagede, en løve var efter dig, ville dit system gå i dette særlige alarm beredskab, og den øgede adrenalin ville få dig til at kunne løbe hurtigere og stærkere.

Ved den akutte stress sker der der, at den øgede adrenalin hæmmer dine sultsignaler, så her vil du altså ikke opleve sult. Til gengæld vil adrenalinen bidrage til, at dit blodsukker naturligt holdes højt nok ved at nedbryde nogle kulhydrat reserver.

Reaktionen er altså kortvarig og ganske sund og ufarlig. Særligt hvis du hjælper dig selv ned i ro igen bagefter (aktivering af dit parasympatiske nervesystem – se senere). 

Og så er der den mere kroniske stress. Denne type stress kommer af generelt at have for travlt eller generelt at tro, at der er fare på færde lige rundt om hjørnet, så du må hellere være beredt.

Her højnes også dit adrenalinniveua, men det er særligt dit kortisol niveau, der også ryger i vejret.

Øget kortisol øger faktisk din appetit, det holder på dine fedtdepoter og det kan øge inflammation i kroppen.

Din krop arbejder for dig på følgende måde; Hvis du bliver ved med at løbe stærkt, fordi du tror, en løve er efter dig (men den aldrig dukker op), så begynder din krop at tænke… Hmmm… Hvis vi skal kunne holde til det her ræs på den lange bane, så må vi hellere passe på reserverne. Jeg sørger lige for at holde igen med at nedbryde depoterne og øge sulten, så der kommer noget mad indenbords igen. For så overlever vi bedre.

Det vil sige, at du har langt større tendens til at crave, når du oplever en mere kronisk tilstand af stress.

Når vi craver, er det ofte sød og fed eller salt og fed mad, der er nemt at spise og som smager rigtig godt.

Mad som faktisk i særlig grad aktiverer hjernens belønningscenter til at udskille dopamin, serotonin og opioider. Alle neurotransmittere, der skaber ro, afslapning og glæde i kroppen.

Mad der faktisk direkte hjælper dig med at falde til ro, opleve en pause fra stress og lindrer den uro, du føler. Det giver altså kortvarig men direkte pote at spise, fordi du oplever et stress release.

(Hvis du efter spisningen så rammes af dårlig samvittighed og selvkritik, så øger det faktisk din fornemmelse af stress endnu mere, og du kan blive fanget i et rigtig træls mønster. Et lidelsesfuldt mønster som mange mennesker med spiseforstyrrelser har)

 

Men hvorfor er stress så nærmest blevet en folkesygdom?

 

Blandt andet fordi vores samfund virkelig anerkender det at være hårdtarbejdende og flittig. Det er i langt mindre grad legitimt at sige fra på arbejdspladser, og vi skal uddanne os, mens vi har små børn, klare hjemmet og børnene til perfektion, og hvis vi ikke forvalter livet på den helt rigtige måde – er det vores egen skyld.

Og der er hele tiden nogle, vi kan spejle os i på de sociale medier, der gør det bedre end os. Så hvis de kan, burde vi også kunne klare det.

Hvis du samtidig med kan være lidt udfordret på at prioritere dig selv og sætte grænser, så kan det blive en farlig cocktail.

Dette gælder særligt dig, der tidligt i livet kan have lært, at det er vigtigt at kunne aflæse andre og gøre det, der forventes af dig. Hvis du er meget opmærksom på andres sindsstemninger og er nervøs for, hvad de mon tænker om dig. Om de mon afviser dig. 

Dette er en form for livsstress forårsaget af mønstre tidligt i livet – hvad vi har lært, vi skal gøre for at opleve os trygge.

Min erfaring er, at mange der kæmper med overspisning og restriktiv spisning faktisk er på dette overarbejde på daglig basis med antennerne ude og en frygt i maven. 

Og det bidrager i den grad til den kroniske fornemmelse af stress.

Det at arbejde med grænsesætning og at sige til og fra, mærke dig selv og hvad der egentlig er godt for dig, bliver sådant et vigtige arbejde ud af denne stress tilstand. 

 

Der er nemlig ikke nogen, der vil stå og takke dig for at være blevet sygemeldt med stress.

Der er heller ikke nogen, der vil takke dig for at gå på kompromis med dig selv i løbet af dagen for så at snacke helt udmattet foran fjerneren, når du kommer hjem. 

 

Så hvordan passer du på dig selv?

 

For det første er det nødvenligt at begynde at tage tanken, at du godt MÅ passe på dig selv, til dig.

At du må turde tro på, at du godt må priotiere dig selv og din energi, så du ikke er udmattet efter en arbejdsdag – eller en arbejdsuge. At energiregnskabet skal gå op – allerhelst være lidt i overskud.

Og så er det vigtigt at begynde at blive opmærksom på, hvordan netop du lader op. 

Hvor henter du energi henne?

Både på den korte bane nu og her – og på den lange bane?

 

På den korte bane

 

Jeg vil gerne opfordre dig til at introducere noget så simpelt som BRAIN BREAKS. Altså det at tage 5 minutter nogle gange i løbet af dagen, hvor du lader din hjerne koble fra. Helt fra.

For at kunne arbejde mere effektivt igen bagefter OG for at skabe kontakt til det mere beroligende nervesystem, der sænker adrenalin- og kortisol niveauet (det parasympatiske nervesystem).

Det gør du allernemmest gennem din vejrtrækning. Trække vejret dybt ti gange. Gå en tur rundt om blokken, gå hen og hente en god kop kaffe og snakke med nogle kolleger om vind og vejr. Meditere eller lave blide stræk.

Derudover kan du overveje, om du rent faktisk GODT må gå tidligt engang imellem, GODT må takke nej til en opgave (fordi et nej til andre ofte er et ja til dig selv), GODT må lægge arbejdet fra dig, når du har fri. Fordi du faktisk fortjener det og har brug for det.

Hvordan kan du stoppe op i løbet af en dag, trække vejret og bare give dig selv plads til at være?

 

På den lange bane

 

Det giver SÅ meget mening at overveje, hvad du hiver ind i dit liv af aktiviteter.

Giver alt det, du laver, dig samlet set et overskud på din energikonto? Eller er der noget, der dræner dig urimeligt meget?

Sørger du for at have ting i dit liv, som bare har som formål at gøre dig glad, at få dig til at grine og/eller slappe af?

Sørger du for at have aktiviteter i dit liv, hvor du ikke skal præstere men får gang i din krop, din kreativitet, din glæde?

Sørger du for at have tid i din kalender bare til at slappe af?

Og øver du dig i at spotte, hvornår din krop fortæller dig, at den har brug for en pause? Lytter du til den?

 

I et større perspektiv giver det også mening for dig at tage et kig ind i dine værdier. Værdier omkring hvordan du gerne vil leve, hvad der er vigtigt for dig og hvad du gerne vil med dit liv. For lever du i uoverensstemmelse med dig selv og bruger alt for meget energi, hvor det ikke giver mening, øger det faktisk din fornemmelse af livsstress. Af manglende mening. Og  det tager massivt af dit overskud.  

Det giver mening at tage et blik ind i dine overbevisninger omkring dig selv. Må du rent faktisk godt sige nej? Eller bliver du meget nervøs for, hvad andre så tænker? Er det svært for dig at være alene, så selvom du faktisk er udmattet, så vil du hellere ud og være sammen med andre/arbejde eller lignende?

Dette giver så meget mening at begynde at arbejde med hos en dygtig terapeut, særligt hvis du ser sammenhæng mellem dine overbevisninger om dig selv og dit spisemønster.

 

Så…

 

Hvordan er dit stressniveau?

Og hvad gør du for at passe godt på dig selv?  For du må gerne❤️

 

Kærlig hilsen

LouiseRostgaard

– diætist og psykoterapeut MPF med hjerte for mennesker ❤️

 

PS. KRAMS burde måske have et ekstra S, der stod for Selvomsorg – det er i min optik et af kardinal punkterne for sundhed også. Fordi ydre sundhed starter i det indre.

 

PPS Ønsker du at lære endnu mere om Cravings, hvad der igangsætter dem, og særligt hvad du kan gøre, så finder du mit online foredrag om cravings lige herunder.

 

BLOG

Online foredraget Cravings og sukkertrang

Hvad er cravings og sukkertrang?

Hvorfor opstår de? Hvad trigger dem?

Og hvad kan du så gøre?