Læs om de forskellige spiseforstyrrelser

At have en spiseforstyrrelse karakteriseres som en psykisk lidelse. En spiseforstyrrelse er præget af, at du har et usundt og tvangspræget forhold til mad, og det er lidelsesfuldt at være i.

Ifølge den norske psykiater og forsker i spiseforstyrrelser Finn Skåderud, er en spiseforstyrrelse, når

Herunder kan du læse om diagnosekriterierne for de forskellige spiseforstyrrelser, hvoraf flere ikke er anerkendte som egentlige spiseforstyrrelser i Danmark. I Danmark benyttes diagnosesystemet ICD-11, der netop har anerkendt tvangsoverspisning som en selvstændig spiseforstyrrelse.

Tvangsoverspisning/BED

Tvangsoverspisning eller BED efter det engelske Binge Eating Disorder er i 2022 blevet en anderkendt spiseforstyrrelse i Danmark. BED er kendetegnet ved gentagne episoder med overspisning. Overspisningen foregår inden for en begrænset tidsperiode med indtagelse af store mængder mad.

Der er en følelse af kontroltab over spisningen, der spises markant mere eller anderledes end normalt

Der vil også være en oplevelse af, at han/hun ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere, hvad eller hvor meget, der indtages. Overspisningerne er forbundet med et betydeligt ubehag og er ofte efterfulgt af negative følelser, såsom skyld og væmmelse.

I modsætning til bulimi er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler eller anstrengende motion).

Ifølge det amerikanske diagnosesystem DSM-5 gælder følgende symptomer på tvangsoverspisning:

Overspisningerne skal have stået på i mere end seks måneder og skal være forbundet med minimum tre af de følgende karakteristika:

at spise hurtigere end normalt
at spise indtil man er ubehageligt overmæt
at spise større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand
at spise alene pga. skam over mængderne
at føle væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne

Overspisningerne forekommer i gennemsnit én gang om ugen i mindst tre måneder. Sværhedsgraden af sygdommen stiger i takt med antallet af overspisninger per uge:

Mild: 1-3 overspisningsepisoder pr uge.
Moderat: 4-7 overspisningsepisoder pr uge.
Alvorlig: 8-13 overspisningsepisoder pr uge.
Ekstrem: 14 eller flere overspisningsepisoder pr uge

Tvangsoverspisere oplever spiseanfald. Et spiseanfald er karakteriseret ved voldsom spisetrang, også kaldet craving, efterfuldt af indtagelse af store mængder mad.

Dette forekommer også hos bulimikere. Der sker dog ikke som ved bulimi en kompensation efter overspisningen i form af opkastning, motion eller afføringsmidler.

Der ses ofte en sammenhæng mellem tvangsoverspisning og dårligt selvværd, depression, selvdestruktiv adfærd og adfærdsproblemer, der kan stamme fra forventningspres, overkritiske forælde, negative kommentarer omkring vægt, mobning eller overgreb af psykisk eller fysisk karakter (Attia et al 2013).

Bemærk at der i diagnostisk forstand skal være tale om objektivt set store mængder for at få diagnosen BED. Hvis du ikke opfylder dette kriterium men stadig oplever kontroltab og skam, og hvis du oplever at have behov for at gå på slankekur, efter du har spist på en anden måde, end du gerne ville, så er der stadig tale om forstyrret spisning og et lidelsesfuldt forhold til mad.

Du kan altså opleve at have træk fra flere forskellige spiseforstyrrelser på samme tid uden at opfylde diagnosekriterierne, men din kamp er stadig reel. Og der er stadig hjælp at hente for dig

Ortoreksi

Mennesker, der lider af ortoreksi, har et overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt. Det kan blive så stor en besættelse, at det hindrer dem i at føre en normal hverdag. Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet.

Besættelsen af sundhed kan resultere i, at de danner sig deres eget billede af, hvad der er sundt, går på diæter og opsætter en lang række af regler og ritualer for, hvad de må og ikke må spise. Diæten og reglerne er ikke nødvendigvis sunde set ud fra et objektivt perspektiv; der kan fx være tale om regler for, hvilken farve eller type af råvarer man må spise.

For nogle mennesker, der lider af ortoreksi, ender det med, at de må medbringe egen mad til sociale sammenkomster, da de ikke tør spise måltider tilberedt af andre, og i sidste ende kan besættelsen af den sunde mad medføre, at de isolerer sig socialt.

For mennesker med ortoreksi er kontrollen med, hvad de spiser og om deres regler overholdes, altoverskyggende. Ligesom ved de andre spiseforstyrrelser bliver kontrollen af maden så dominerende, at alt andet træder i baggrunden. Almindelige behov, lyster og signaler fra sindet og kroppen ignoreres, hvis de ikke passer ind i diæten og reglerne.

Der kan være mange forskellige årsager til, at mennesker bliver ramt af ortoreksi, men ofte er det mennesker, der i forvejen har et lavt selvværd og måske står med en følelse af ikke at have kontrol over et eller flere områder i deres liv samt tumler med en masse svære følelser. Det handler altså ikke primært om mad og sundhed. Kontrollen over maden bliver for mange en (uhensigtsmæssig) overlevelsesstrategi, der kan skabe en form for sikkerhed i en ellers usikker verden.

Ortoreksi kategoriseres som en subklinisk spiseforstyrrelse og er ikke anerkendt som selvstændig diagnose, og det er derfor svært at få hjælp til dette i det offentlige system.

Restriktiv spisning

Restriktiv spisning er heller ikke en selvstændig spiseforstyrrelse men kaldes en subklinisk spiseforstyrrelse.

Restriktiv spisning er kendetegnet ved et sæt strikse regler for, hvad der må og ikke må spises. Regler, der bliver til forbuds- og skal-tanker, drevet af en frygt for sygdom eller overvægt. Regler, der – når de brydes – ofte medfører overspisning eller fx øget træning.

Bulimi

Bulimi karakteriseres ved indtagelse af store mængder af (især usund) mad og efterfølgende kompensatorisk handling, fx bevidst at kaste op, indtage slankepiller eller afføringsmidler. Den kompensatoriske handling har som formål at komme af med maden, før kroppen kan nå at optage næring.

Det overordnede formål er at undgå at tage på i vægt, og en anden kompensatorisk handling er motion.

Personer med bulimi har et forstyrret og kontrolpræget forhold til mad og en forstyrret opfattelse af deres egen krop, der ikke stemmer overens med andres og har et stort fokus på eget udseende og egen vægt. Symptomer er spiseanfald og spisetrang. Efter indtagelse af de store mængder mad vil personer med bulimi kaste op eller på anden måde komme af med maden. Denne handling skyldes frygt for at tage på i vægt.

Der er sammenhæng mellem bulimi og andre psykiske lidelser som angst og depression.

Anoreksi

Personer med anoreksi er ofte undervægtige, da de bevidst kontrollerer deres indtag af med for at tabe sig.

Symptomerne er:
• BMI under 18,5
• Vægttab eller manglende vægtøgning, når personen stadig ikke er fuldt voksen.

Vægttabet, som ses blandt personer med anoreksi, er selvforskyldt og opstår fx fordi man undgår fedende mad og/eller dyrker ekstrem meget motion. Personen med anoreksi vil typisk anse sig selv for at veje for meget og frygte at tage på i vægt (Zipfel et al. 2015).

Anoreksi kan gå igen i familier, og der er derfor risiko for at man udvikler anoreksi, hvis andre familiemedlemmer har anoreksi.

Hyppigheden er størst i puperteten og ungdommen, og det er vigtigt at komme i den rigtige behandling tidligt.

Forstyrret spisning

Jeg bruger ofte begrebet ‘forstyrret spisning’ om den situation, hvor du kan nikke genkendende til nogle af kriterierne for at have en spiseforstyrrelse, men du efterlever ikke kriterierne til fulde.

Det kan fx være, at du har et overdrevet fokus på at spise ‘rigtigt’ og at tanker om mad og/eller motion fylder meget.

Det kan være, du kender til at overspise og trøstespise men ikke efterlever enten hyppigheden eller mængden af mad for at få tildelt diagnosen BED.

Selvom du ikke efterlever kriterierne for en decideret spiseforstyrrelse, vil det stadig være lidelsesfuldt for dig, og du har stadig lige så meget ret til at få det bedre med dit forhold til maden, din krop, din vægt og dig selv.