Hvilke mængder skal jeg spise?!?

Mange af mine klienter spørger mig om, hvad der er den rigtige mængde for dem at spise. Til frokost, til aftensmad, om eftermiddagen, til aftenkaffen.

Jeg har selv været rigtig forvirret omkring dette engang, og jeg kan huske, hvordan det hjalp mig meget at være på en kur, der fortalte mig, hvad jeg skule spise. Og hvor meget.

Det var bare pivsvært at navigere i, da kuren var ovre. For hvad skulle jeg så navigere efter?

Kostplaner KAN noget

Nu sidder jeg som klinisk diætist og har lavet masser af kostplaner. Jeg laver færre og færre af dem, og jeg arbejder mere og mere ud fra generelle principper i stedet for.

Hvis du slavisk følger en kostplan eller bestemte mængder, kan du nemlig risikere, at din indsats forbliver et quick fix og en hurtig løsning.

En løsning, hvor du IKKE nødvendigvis arbejder med på den lange bane at forstå dit spisemønster og hvad der kan guide dig ift. om og hvad du skal spise.

Når det er sagt, så kan det dog bestemt være en god ide at arbejde med mængder, og nogle gange arbejder jeg også med planer og mængder. Hos mig følges de dog altid af en nysgerrighed ind i, om nu også disse mængder passer til dig.

Hvis du er vant til at overspise og ikke mærke sult og mæthed, eller hvis der er mange forstyrrende tanker, der forhindrer dig i at være mere nærværende i din spisning, så kan det at hælde bestemte mængder på tallerkenen være en god ide. Et redskab.

Er der faldgruber ved kostplaner?


Men hvad er det egentlig ved konkrete anvisninger på mængder, der kan være så galt? Det hjælper jo rigtig mange med at tabe sig?

Hvor er jeg glad for, at du spørger 😊

Når du får af vide, HVAD du skal spise eller HVOR MEGET du skal spise, så kan det faktisk blive en hæmsko ift. at mærke efter, hvad der egentlig er rigtigt for DIG. 

Der kan være voldsomme psykologiske mekanismer på spil, når vi begynder at gøre mad til noget, der er rigtigt og forkert. Og hvor vi kan fejle. Der er altså INTET galt med dig, hvis du bliver forvirret over, at du ikke altid kan overholde en plan. Og hvis det at overskride din plan faktisk kan resultere i opgivenhed og selvkritik. 

Du kan også få en fornemmelse af at blive SNYDT. For når der er noget, der er rigtigt at spise, er der også en modpol – noget der er forkert at spise. Og det vi ikke ’må’, vil vi pludselig gerne have. Det hedder faktisk ’the forbidden fruit phenomenon’.

Hvis du spiser andet eller mere end den mængde, der er angivet, kan det resultere i, at du føler, du har fejlet. Og så kan det være lige meget – du kan lige så godt bare fortsætte med at spise nu. Det hedder What the hell effekten.

What the hell effekten kan efterlade dig i afmagt, frustration, irritation. Eller måske blot med en fornemmelse af ikke helt at forstå, hvad der lige skete dér 🙄

Måske du tænker, at IMORGEN tager du dig sammen. Imorgen skal det være slut. Imorgen overholder du planen. Eller måske dette er gangen, hvor du tænker, at det er alt for svært for dig og at du helt dropper at forsøge at spise sundere.

Her har rigtig mange af mine klienter været. Mange gange.

Og jeg brænder sådan for, at du forstår, at det ikke er noget som helst galt med dig, hvis du kender det. Dit system er faktisk indrettet til at reagere lige præcis sådan der, hvis der kommer for mange regler og forbud.

Det er reglerne og forbuddene, den er gal med, ikke dig 💓


Og jeg brænder sådan for, at du forstår, at det ikke er noget som helst galt med dig, hvis du kender det. Dit system er faktisk indrettet til at reagere lige præcis sådan dér, hvis der kommer for mange regler og forbud.

Hvad kan jeg gøre istedet for?


Hvis du ønsker at gå en anden vej, handler det først og fremmest om at få tillid til dig selv (igen). Og til din krop. At din krop kan guide dig OG at du kan lytte til den og handle på baggrund af det, du fornemmer.

Din krop er faktisk skabt til at guide til ift. hvad den (og dermed du) har brug for. Men nogle af os kan være så vant til at overhøre signalerne, at vi ikke tillader dem at have værdi for os.

Så det første spørgsmål, du kan stille dig selv er, om du reelt set er mavesulten. Altså om din krop har brug for næring nu. Og hvad for noget mad har du brug for?

Kan du tillade dig selv at mærke efter, hvilken mængde du har brug for?

Og hvad har du brug for, for både at nære din krop og nyde din mad?

Derudover kan du spørge dig selv, om du er hovedsulten.

Om du craver mad, fordi der faktisk er noget andet end sult, der er på spil. Og det er der bare rigtig ofte for rigtig mange af os.

Når du craver mad, er der nemlig altid en grund

– noget i dig, der har brug for din opmærksomhed.


Måske din krop er lidt udkørt, måske du har brug for en pause, måske du er irriteret over noget, måske du er træt eller stresset, måske du er ked af det? Måske der er et tema i dit liv, du har brug for at arbejde med, som lige nu giver dig kropslig uro – og deraf cravings?

Du kan læse mere om den søde tand her: Den satans søde tand

Eller måske du bare har en virkelig indgroet vane med at spise i bestemte situationer, fordi det plejer du.

Dette er en anden form for arbejde. Et nysgerrigheds arbejde ind i, hvad i dig, der kalder på din opmærksomhed. Hvad du har brug for, hvad der tjener dig, hvad du kan tage dig af og tage ansvar for 💓

Hvis du IKKE ønsker endnu en kur, der kaster dig ud i yoyo-vægt endnu en gang, kunne det måske være meningsgivende for dig at se på

  1. hvornår du egentlig har brug for at spise
  2. hvad for noget mad din krop egentlig har brug for – for at blive godt næret og for at du nyder det
  3. om der er andre behov du har, som du forsøger at varetage gennem maden. Måske det faktisk er en pause eller noget helt andet, du har brug for.
Slut fred med mad

slut fred med mad

1-til-1 forløb med mig ved din side

Mindsight

Mindsight

Din online inspiration til at slutte fred med mad, meditationer, selvudvikling, bevægelse

Scroll to Top