Sådan heler du dit forhold til motion

Bevægelse, Kroppen, Motivation, Psykologi, Sundhed

sult

For personer, der kæmper med mad, krop og vægt, kan det med motion være rigtig tricky.

For motion er generelt rigtig godt for kroppen, og bevægelse kan hjælpe dig til at komme mere i kontakt med den krop, du måske har været afskåret fra at være i kontakt med.

Men motion kan også være noget, du ’burde’, noget du presser dig selv til at gøre – og noget du presser din krop igennem. Eller noget du har givet lidt op på – i hvert fald i perioder.

For motion er jo en del af den ligning, der hedder vægttab. Vægttab handler om at være i kalorieunderskud, og et kalorieunderskud skabes gennem det, du spiser, og det du bevæger dig.

Det er faktisk simpel matematik.

Og dog.

For det kan blive så komplekst.

Lad mig tage dig igennem nogle af de ting, der kan gøre bevægelse komplekst – og hvordan du kan arbejde med det.

 

Du demotiveres og kan ikke komme afsted

For det første kan du blive meget demotiveret af at få at vide (af dig selv eller andre), at du SKAL eller BURDE motionere. Det kunne være fordi

  • du ikke kan lide at svede
  • bevægelserne er ubehagelige for dig at udføre
  • du bliver utilpas af for høj puls eller varme
  • du bliver konfronteret med, at du ikke kan finde ud af det
  • du føler dig klodset eller klunset
  • du bliver mere utilfreds med din krop, når du ser dig selv i træningstøj eller sammenligner dig med de andre omkring dig, der bevæger sig mere yndefuldt/er tyndere/er mere fitte
  • du bryder dig ikke om at få af vide, hvad du SKAL, og mærker en lille trods.

 

’Burde’ og selvkritik

Lad os tale mere om burde. For der er en psykologiske mekanisme, vi skal være opmærksomme på.

Du kan nemlig få modstand på ’burde’ delen af motion. Hvis du fra samfundet eller fra dine venner eller familie har fået forståelsen af, at du virkelig burde motionere, så kan det være ret tungt. En modstand der bla. handler om, at dit indre gerne selv vil have lov til selv at bestemme og ikke kan lide at blive presset.

En modstand, der i sig selv kan gøre det rigtig svært at komme ud af døren, og hvis du så ikke kommer afsted, kan det have den følgevirkning, at du slår dig selv oveni hovedet over, at du ikke fik taget dig sammen.

Ikke noget der hjælper på din motivation dagen efter, hvor du kan føle dig bagud fra start.

 

Træner en del – men uden kontakt

Det kan også være, du er en af dem, der rent faktisk kommer afsted. At du har en viljestyrke til at træne, du oplever en sejr i at sætte flueben ved at have været afsted, og selvom det var hårdt at komme ud af døren, så har du det godt bagefter.

Det er måske endda en måde at holde vægten nede på.

Og dette kan være godt. Det kan dog også være forbundet med en motivation, der er bundet lige så meget op på ’burde’. Og hvor det mest af alt er rart bagefter. Din energi til at komme afsted er bare større end i det andet eksempel.

Det kan her være relevant at se på, om du er i kontakt med dig selv, når du udfører denne form for motion. Om du mærker din krop og hvad den har brug for. Om du lytter til den.

Eller om du er i gang med at presse den, og kun bevæger dig for at ændre din krop.

 

Bevægelse eller motion?

Mange er vant til at omtale bevægelse som motion. Og spørgsmålet er hvilke associationer du får, når jeg siger ’motion’.

Er det sundhedsstyrelsens anbefalinger? Sved på panden? Løbeture? Ture i fitness centret? Er det rare associationer eller mere ubehagelige med fornemmelser af nederlag og fiasko? Og ’burde’?

Jeg taler selv mere ud fra ordet ’bevægelse’. Det er for mig et mere frit ord, og bevægelse er jo så utrolig mange ting. Det at gå i haven er bevægelse. Det at danse i stuen er bevægelse.

 

Motivation

En af grundene til, at jeg taler mere om bevægelse, er, at det for mig bliver noget mere naturligt og nydelsesfuldt.

Hvis vi ser på motivation for at bevæge os, så kan vi grundlæggende være indrestyrede eller ydrestyrede i det, vi gør.

(mange gange har vi en kombination af de to)

Når vi er ydrestyrede, så handler vi på baggrund af noget udenfor os, noget vi vil opnå på et tidspunkt, fx en bestemt vægt, et bestemt udseende, en bestemt kondition. Eller fordi vi gerne vil have, at andre tænker om os på en bestemt måde. Eller for at efterleve krav om motion – også selvom vi måske ikke kan lide det.

Når vi er indrestyrede, handler vi på baggrund af det, der her og nu er meningsfuldt for os, er rart og nydelsesfuldt NU – og ikke først når vi er færdige med en aktivitet og kan sætte et flueben.

Hvis vi kun er ydre motiverede, når det kommer til motion, så kan det blive rigtig svært at komme afsted. Det kan være, vi får mange tanker om, at det, vi skal, er hårdt og ubehageligt. Eller bare ikke rart. Det kan være, vi er for trætte. Eller at vi får modstand, fordi vi ‘burde’.

Hvis barren derudover er høj ift. hvor meget vi skal træne, eller fx hvor besværligt det er at komme afsted, så kan der komme så meget modstand, at vi ikke kommer afsted.

Derfor giver det virkelig meget mening at arbejde med den indrestyrede motivation, når det kommer til bevægelse. Det handler om at stille dig selv spørgsmålet; Hvad er egentlig rart for dig? Hvad nyder du? Hvad synes du er sjovt?

Og det giver mening at øve dig i at arbejde med barren. Nogle dage kan du komme ud af døren, selvom barren er høj. Fordi du glæder dig og har god energi. Andre gange skal du måske øve dig i at sætte barren ned, for at kunne komme ud af døren. Det kan være at have pakket træningstøjet, sætte barren ved, at du bare skal gå i 15 minutter – og så kan du fortsætte, hvis du får lyst, at du godt må tage hvil og pauser undervejs i yogatimen etc.

En motivationsfaktor er også at huske dig selv på, hvad du vil nyde ved at bevæge dig. Hvad du altså kan se frem til.

 

Øv dig i at mærke din krop

Det sidste, jeg oplever giver stor mening for mine klienter at arbejde med, er at øve sig i at mærke kroppen. Og at øve sig i at gøre noget, der er godt for kroppen.

En del af mine klienter er så vant til at skulle motionere for at ændre kroppen – ikke fordi de accepterer og respekterer den.

Og er du en af dem, der kan mærke, du har brug for at arbejde med forholdet til din krop, så er første skridt virkelig at øve dig i at måtte mærke din krop og gøre godt for den allerede nu. Ikke først når du har tabt dig, eller er i form.

Det handler om at øve dig i at komme ned i kroppen og at sanse den. Og dermed sanse dig.

 

Nogle af de redskaber, jeg selv har benyttet mig meget af i min egen helingsrejse, er pilates, yoga og mindfulness. Her guides du til nærvær med din krop og til at mærke den. Og respektere det, du mærker. Det er særligt den interoceptive opmærksomhed, der trænes, og altså det at kunne tune ind på kroppens indre tilstand.

Og mindfulness og selfcompassion er redskaber, der hjælper dig til at arbejde med din indstilling til dig selv og din krop. Det handler om en særlig nysgerrig og accepterende opmærksomhed. Og at være venlig overfor dig selv. Både ift. din krop og dine følelser. Og idet dine følelser bor i din krop, hænger dette naturligt sammen.

Jeg har de sidste 10 år undervist i denne form for bevægelse og bevidsthedstræning, og i 2022 har jeg åbnet mit eget studio lige ved siden af min klinik.

Det hedder Move & Mind Studio – pilates, yoga og mindfulness, og du kan læse mere om, hvad denne form for bevægelse kan, lige her:

www.moveandmind.dk

 

Ønsker du at blive inspireret til mere bevist bevægelse og kropskontakt, så kan du få en gratis prøvetime ved at tilmelde dig Move & Mind’s nyhedsbrev her:

move and mind studio

Move & Mind Studio

Gennem pilates, yoga og mindfulness oplever du nærvær, bevægelse og ro.