Elsker du også nem mad – som du kan spise på farten? Så er wraps et super godt bud!

Jeg laver dem faktisk rigtig ofte til min datters madpakke, hvor de fungerer fortrindeligt. Og det gode er, at du kan have wraps liggende i skuffen som basisvare, så længe pakningen ikke er brudt.

De her wraps er rigtig gode at lave, hvis du har rester af fx kylling, som opskriften her indeholder, eller fisk, dahl eller andet. Og så bare med de grøntsager du har derhjemme, og som du godt kan lide.

Her har jeg lavet en hurtig guacamole som dressing, men det er jo i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser.

Wrap

En super hurtig frokost eller aftensmad, der kan varieres på et utal af måder!
Udskriv Pin
Ret: Aftensmad, Fjerkræ, Frokost
Kcal pr. portion: 438kcal
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 4 portioner

Ingredienser

  • 4 fuldkornswraps – eller chiawraps
  • 150 gram spidskål
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 stor gulerod
  • 400 gram kylling eller 1 dåse/brik kikærter
  • 1-2 tsk krydderi efter eget valg all around, karry/spidskommen, timian/hvidløg
  • 2 tsk olivenolie
  • 1 avocado
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk cheasy fraiche 5%
  • 1 tsk citronsaft
  • 0,5 tsk salt
  • Evt. krydderurter som persille

Sådan gør du

  • Hvis retten vælges med kylling: Skær kyllingen i mindre strimler. Varm panden op og tilsæt olie. Steg kyllingestykkerne gyldne med det valgte krydderi, fx timian, hvidløg, salt og peber.
  • Hvis retten vælges med kikærter: Dræn kikærterne i en si. Varm panden op og tilsæt olie. Steg kikærterne gyldne med det valgte krydderi, Steg dem gerne så længe, at de får stegeskorpe, så de får mere bid.
  • Mos avocado med presset hvidløg og rør cheasy fraiche i. Smag til med citronsaft, salt og evt. peber. Kan du godt lide en guacamole med mere bid i, kan du tilsætte mere hvidløg.
  • Snit spidskål fint og peberfrugt i strimler og riv guleroden på et rivejern.
  • Varm wraps i ovnen efter anvisning på pakken og anret grøntsagerne, kylling/kikærter, guacamole og eventuelle krydderurter enten på midten af wrappen og rul den sammen, eller anret fyldet på den øverste halvdel af wrappen i midten, fold bunden over og siderne ind.

Noter

Variér kyllingen med rester af fx dahl eller kødsovs, rejer, oksekød, fisk, æg eller ændr blot på de tilsatte krydderier. Grøntsagerne kan ligeledes varieres på et utal af måder – så det er en god ’tøm køleskabet’ ret.
I stedet for guacamole kan fx benyttes pesto eller tapenade
Vær obs på, at en fuldvoksen mand har brug for en større portion end dette.
Billedet er taget af Levi Ventura fra Unsplash
Næringsindhold
Wrap
Pr. portion
Kalorier
438
Kulhydrater
 
40
g
Sukker
 
7
g
Fiber
 
8
g
Protein
 
8
g
Fedt
 
15
g
Mættet fedt
 
4
g
Flerumættet fedt
 
4
g
Enkeltumættet fedt
 
7
g
Scroll to Top