Jeg er en af dem, der har skullet lære at spise flere bælgfrugter. Og jeg øver mig stadig, da det ikke falder mig helt naturligt. Men jeg er ved at være der, hvor jeg har nogle favoritopskrifter, og den her er rødbede hummus 100% en af dem!
Især fordi jeg har fundet ud af, at man i nogle grøntafdelinger kan købe forkogte rødbeder, så jeg ikke selv skal stå med det 🙂 Og så sparer det lige 45 min af arbejdet, så kan du finde sådan nogle (fx i Lidl), og gør det dig ikke noget, at de ikke er økologiske, så er det klart det nemmeste.
For mig sker der noget helt særligt, når rødbeder møder spidskommen, hvidløg og lime – det er som om, de er skabt for hinanden, og den lidt jordede rødbede smag nedtones en del på den her måde også – og den lidt melede kikærtesmag.
Jeg har virkelig skullet lære at spise kikærter, kan du sikkert godt høre – og leder du efter en måde at få kikærter på, hvor de bliver lidt lige som chips eller croutoner, så prøv lige de her ristede kikærter også!
Nåh, det var et sidespring, men måske et godt et, hvis du har brug for lidt ekstra kikærte-inspiration.
Og nu til selve opskriften! Og gør lige dig selv og dine gæster den tjeneste at smække den på frokostbordet, ik? Den er SÅ smuk!

Rødbede hummus
Ingredienser
- 2 dl kikærter udblødte
- 200 gram kogte rødbeder i skiver
- 1 spsk tahin
- ½ lime Juicen fra limefrugten
- 2 fed hvidløg
- 1-2 tsk salt
- 1-2 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Kog rødbederne i ca. 20-25 min. med skind på, så de bevarer den flotte farve. Skyl dem i koldt vand og vrid skindet af, brug alternativt en kartoffelskræller. Skær dem i mindre stykker. Brug gerne handsker til opgaven.
- Hæld de udblødte kikærter ned i en hakker/food processor og tilsæt resten af ingredienserne, hold dog lidt igen med olien.
- Blend massen til den har en lind konsistens. Hvis massen er for fast, tilsættes lidt mere olie.
Noter







