Orker du heller ikke fitnesscentret?

Træf det rigtige valg, når du gerne vil bevæge dig mere

Kender du tankerne om, at du har sat gang i at leve sundere og ’burde’ melde dig ind i et fitnesscenter?

Eller måske du allerede er meldt ind men har rigtig svært ved at komme afsted?

Det kan også være, at du gerne vil løbe og gør det i nogle uger, og så falder du fra igen.

Det kan være enormt demotiverende for din lyst til at røre dig, og det bliver nemmere helt at lade være.

Hvis du har oplevet det, så skal du vide, at der altså INTET er galt med dig!

Lad mig tage udgangspunkt i mig selv som eksempel.

Da jeg var yngre, spillede jeg en del fodbold og badminton. På et tidspunkt blev jeg skadet og kunne ikke det mere, og jeg prøvede nogle andre sportsgrene.

Da jeg studerede, endte jeg i et fitnesscenter, hvor jeg forsøgte at træne nogle gange om ugen. Jeg prøvede både hold og træning i maskiner.

Holdene kunne jeg godt være med på – hvis de ikke krævede for meget koordination (ærligt, det der step op og ned af en bænk bliver nok aldrig mig), men at stå på et løbebånd for derefter at gå fra maskine til maskine og lave 3×12 gentagelser fungerede slet ikke for mig.

Det var ikke sjovt og blev til noget, jeg skulle have overstået, og jeg disconnectede fra min krop og underholdt mig selv på andre måder (tv, lydbog, radio), mens jeg trænede.

Hvorfor fungerede det ikke?

Jeg begyndte at blive lidt mere klar på, at den form for træning ikke fungerede for mig. Min træning var motiveret af, at jeg jo ’burde’ røre mig nogle gange om ugen, og jeg kendte til, at det godt både måtte være konditions- og styrketræning. Men jeg nød det ikke – jeg kunne blot sætte hak ved et kryds.

√ Done

Det er også det, der hedder ydre motivation – at træne, fordi jeg ’bør’, for at nå Sundhedsstyrelsens opsatte mål for mig, fordi andre gør det, fordi jeg ville tabe mig og derfor burde det også give mening for mig at gå i et fitnesscenter.

Der var ikke rigtig glæde forbundet med at bevæge mig – andet end at jeg kunne være glad for fornemmelsen bagefter og mit ’done’.

Det at træne var også en del af en ‘er jeg nu sund nok idag’ tankegang. Spiste jeg sundt nok, fik jeg rørt mig nok og så jeg godt ud. Var jeg tynd nok. Alle sammen delelementer, hvor jeg kunne fejle og dømme mig selv for ikke at have gjort det godt nok. Og så var der ikke langt til, at jeg heller ikke var god nok. Jeg kunne jo bare tage mig sammen.

Jeg endte i et hamsterhjul, hvor jeg pacede mig selv til at træne, selvom jeg ikke nød det, ikke havde lyst til det. Og jeg gav mig selv en ret smal margen for, hvornår min træning var en succes – det var ret nemt for mig at fejle.

Noget måtte kunne gøres anderledes, så det blev rart og sjovt igen. Og noget jeg gjorde for mig. Det var en vandring over længere tid. Med meget vigtige overvejelser undervejs, der hjalp mig tilbage til mig selv igen.

Så hvad manglede, som jeg længtes efter?

Jeg havde simpelthen brug for at bevæge mig på en måde, som gav mening for mig, mens jeg trænede.

Jeg ville kunne mærke min krop – connecte med den – i stedet for at disconnecte.

Og så var det vigtigt for mig, at jeg kunne glæde mig til at bevæge mig, inden jeg skulle afsted.
Og jeg elskede at træne sammen med andre og være en del af et hold.

Så jeg gik i gang med at lade min bevægelse blive mere indrestyret.

Indrestyret bevægelse handler langt mere om at finde noget, der opfylder et behov for dig, fx at du nyder det, at du træner et sted, der giver dig noget dejligt (fx at træne i naturen) eller sammen med andre, hvor du får noget socialt og måske griner en masse.

For mig betød det, at det skulle være rart både før, under og efter træning og samtidig med også opfylde min værdi om at connecte med min krop.

Jeg kastede mig over pilates på hold, hvor der også var andre deltagere, som jeg nød at være sammen med. Jeg nød at mærke, hvordan min krop havde det, at få kontakt til min krop gennem vejrtrækningen og at udfordre min krop. Jeg har også opdaget, hvor dejligt det er at tage måtten med udenfor.

Og så er jeg faktisk stoppet med den intensive konditionstræning. Jeg cykler – nogle gange i hurtigt tempo – og jeg går ture. Og det er nok for mig. Det er en barre, der er sat, så jeg kan indfri den på ugentlig basis.

Hvis du enten overvejer at komme i gang med at bevæge dig mere eller er kørt helt død i det, du allerede gør, så er det måske på tide at overveje, hvad du oprigtigt godt kan lide.

Måske det slet ikke er at stå i et fitnesscenter, hvor der er meget sammenligning og standarder for, hvordan man ’bør’ træne. Mange af mine klienter oplever at føle sig forkerte i sin krop, når de er i tætsiddende træningstøj, med spejle overalt og omringet af tynde, fitte mennesker.

Med det mener jeg ikke, at fitness centret ikke er for alle – men mærk efter, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas og hvad du kan lide. Og særligt hvis du kæmper med kropsskam, så også overvej hvad der tricker din kropsskam og hvad der skal til for, at den bliver mindre.

Det kan også være relevant for dig at sænke barren, så du rent faktisk kan indri den – uge efter uge. Istedet for at have for intensiv en indsats, hvor du ikke kan holde til det efter en måneds tid eller to.

SÅ hvis du ønsker at bevæge dig mere, men på en måde der er sjov og rar for dig, og hvor du rent faktisk får det gjort, så tænk over, hvilken ny vane du gerne vil have.

Hvad er det nye, du gerne vil øve dig på?

Og hvilket mindre konkret skridt kan du tage for at komme igang?

Hvis du starter et sted, hvor du ret nemt kan indfri dit ønske om at bevæge dig, så bliver det en succes, som du kan bygge videre på. Fx at gå ture to gange om ugen.

Så hvad kan du lide?

– er du til gå- eller løbeture? Er du mere til at cykle? Kan du lide at svømme eller klatre? Er du mere til dans? Kan du lide yoga eller pilates, hvor du fordyber dig mere med dig selv og din krop?

Og hvad skal rammerne på det være?

– vil du helst være alene og selv sætte gang?
– har du det bedst med en form for instruktør, der guider dig?
– har du det allerbedst på hold, hvor I sammen kæmper om at vinde – eller blot bevæger jer sammen – og hygger bagefter?

Hvornår er det godt nok?

– skal du træne 4 gange om ugen? Eller giver du op på forhånd, hvis barren er sat så højt?
– er det bedst for dig at træne, når du har lyst, eller er det bedre for dig – og ved du, at du får det gjort – hvis du tilmelder dig et hold fast 1-2 gange om ugen?

Sæt barren, så du kan indfri den. Så kan du altid øge derfra

Og hvis du ikke når det en dag, så pyt!

Det skal selvfølgelig ikke blive en sovepude, at du igen og igen ikke husker din aftale med dig selv om at få rørt dig på en rar måde.

Det er jo netop den vane, du ønsker at øve dig på.

Men hvis du en dag eller en uge ikke får det gjort, så betyder det ikke, at det er for sent for dig. Og at du har fejlet.

Det betyder blot, at der var begivenheder, der gjorde, at det var svært lige nu. Og så kan du fortsætte din vane med at røre dig igen.

Det er aldrig for sent – og det er faktisk en væsentlig mental muskel at træne for at det bliver rarere at være indeni dig og få det at røre dig til at være en almindelig del af din hverdag.

Hvis fitness center er noget, der gør dig glad og som du synes, er lige dig, så skal du endelig bare fortsætte med det. Hvis du mærker, at der er andet, du vil nyde mere, og at du måske skal sætte tempoet lidt ned for faktisk at nå i mål på den lange bane, så lyt!

Mærk efter, hvad der virker for dig. Gør det, der fungerer for dig – hvor du nyder det, griner, får frisk luft, udfordrer dig selv, mærker efter, connecter med dig. Og så er du allerede i mål <3

Hvis du ønsker at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med at blive klogere på dig selv og hvordan du på en mere nænsom og holdbar måde kan øge din sundhed, så book en gratis snak med mig.