Blomkålsmos er et skønt og nemt alternativ til klassisk kartoffelmos. Den er både let, cremet og fuld af smag – og samtidig en måde at få lidt ekstra grøntsager ind i måltidet.
Blomkål er en taknemmelig grøntsag at arbejde med, fordi den kan tilberedes på mange forskellige måder. Når den moses, får du en luftig og blød konsistens, der passer perfekt som tilbehør til både kød, fisk eller en vegetarisk ret.
Denne version er helt enkel: kog blomkålen, mos den og rør den sammen med smøreost. Jeg bruger ofte en hvidløgssmøreost for ekstra smag, men du kan variere efter, hvad du selv bedst kan lide.
Opskriften er hurtig at lave og er desuden børnevenlig – både fordi mosen falder i god smag hos de fleste, og fordi børnene nemt kan være med i køkkenet til at mose blomkålen.

Blomkålsmos
Ingredienser
- 1 blomkål
- 100 gram hvidløgsost fx Garli
- 1 tsk salt
- krydderurter fx purløg og persille
Sådan gør du
- Kog hele blomkålet i 10-15 minutter, til det er blødt.
- Hæld overskydende vand fra og mos blomkålen med en gaffel. bland ost, salt og de valgte krydderurter i og servér.Velbekomme!
Noter







