Kyllingesalat med et twist af hvidløg
En perfekt frokostsalat, der tager 10-15 minutter at lave. Den er meget frisk og smagfuld og har et lækkert twist af hvidløg!
Udskriv
Pin
Kcal pr. portion: 353kcal
Antal: portion
Ingredienser
- 150 gram kylling mindre strimler
- 1 tsk kokosolie
- 2 fed hvidløg 1 i tynde skiver og 1 presset fed
- 1 rødløg lille i strimler
- 100 gram spidskål i strimler
- 1 håndfuld ærter gerne friske bælgede
- Friske krydderurter her er brugt persille, timian og purløg
- 20 gram Fetaost fx Puck 40+
Sådan gør du
- Smelt kokosolien og steg kyllingestrimlerne i 3-4 minutter. Tilsæt hvidløg i tynde skiver og steg videre i nogle minutter og tilsæt salt og peber. Steg til kyllingen er færdig.
- Placér kyllingestrimlerne i en skål og tilsæt nu løg og 1 fed presset hvidløg.
- Steg løgene ved svagere varme i ca. 5 minutter, til de begynder at blive bløde. De skal ikke have hård kant. Tilsæt lidt salt og peber.
- Snit spidskål fint og læg det i bunden af en skål sammen med de bælgede ærter. Læg kylling og de letstegte løg ovenpå, evt. også hvidløgene, hvis de ikke er blevet for brankede, og drys de friskhakkede krydderurter ud over. Slut af med smuldret fetaost. Velbekomme!
Noter
Jeg har her valgt kokosolie pga. smagen. Du kan også benytte rapsolie eller andet. I stedet for bælgede ærter kan også benyttes frosne. Variér gerne grøntsagerne og krydderurterne efter hvad du har derhjemme.
Du kan også erstatte kylling med fx laks, der steges som et helt stykke i hvidløg og herefter rilles med en gaffel. Jeg har udeladt kulhydrater i denne opskrift (blot fordi jeg ikke havde noget), men hvis du fx gerne vil benytte denne salat til aftensmaden, så tilsæt gerne fx kogt perlespelt.