De fede forhold - blev du også sur? - LouiseRostgaard - diætist, psykoterapeut og Move & Mind Studio

Har du også set Fede forhold på DR?

(der refereres til første sæson i dette indlæg)

De fleste i min klinik taler om udsendelsen, og så blev jeg nysgerrig.

Så nu har jeg også set de første 5 afsnit (ja ja, firstmover kan man ikke kalde mig).

I udsendelsen følger man 3 skønne par, der gerne vil tabe sig og få et bedre forhold. De får derfor hen over 8 måneder tilknyttet en kostvejleder og en parterapeut, og de filmer alle de gode og svære stunder.

Jeg kan godt forstå, at en del af mine klienter har reageret på udsendelsen. Det gjorde jeg så sandelig også, og af flere grunde.

Parrene besøger nemlig jævnligt en kostvejleder, og de kommer på en ret striks kur – især i betragtning af at de skal leve på den måde i 8 måneder, og at kostvejlederen ikke lader til at forvente de store udsving.

How NOT to do

I et af afsnittene skælder hun faktisk deltageren Jane ud for kun at have tabt sig ½ kg om ugen, og der lander kommentarer som, at det burde være ‘easy peasy‘ for hende som en sund, ung kvinde at tabe et kilo om ugen og slet ikke imponerende (som det ville have været, ’hvis hun havde været en kvinde i overgangsalderen’).

Når deltagerne Ditte og Ditmar skal på ferie, får de ligeledes vejledning i, hvordan de kan spise dernede. Og der bliver slet ikke talt om, at de kan spise lidt is eller noget, kun at de skal spise proteinrig morgenmad, frugt mellem måltiderne etc.

Dvs. at Ditte og Ditmar ikke får hjælp til at håndtere fristelserne, fordi de bare skal holde sig fra dem.

Kommentarerne er helt sikkert taget ud af en kontekst, som vi seere ikke får at se. Men når det er sagt, så er dette her klasse eksempler på, når en vejleder:

• IKKE tager udgangspunkt i klientens levede liv
• kommer til at placere en masse skam og skyld hos en klient
• overfokuserer på vægttabet og glemmer fokus på vaner, rutiner og handlemønstre ift. maden – alt det, der er svært, det levede liv.

En underlæggende tone i sådan nogle kommentarer er, at Jane og Ditte kunne klare det, hvis bare de tog sig sammen. Hvis bare de havde viljestyrke nok. De burde kunne klare det bedre.

Den her viljestyrke vender jeg lige tilbage til.

For først og fremmest er det vigtigt at spørge sig selv om følgende

Hvem er det, der skal sætte målene for et vægttabsforløb?

Hvem skal målene passe til?

Klienten eller behandleren?

Ja, ledende spørgsmål, I know.

Det lægger mig bare SÅ meget på sinde, at det er klienten, der er i fokus, og at en løftet pegefinger SLET ikke hører hjemme.

Vi rammer totalt ved siden af målet, hvis det er klienten, der skal tilpasse sig en kur. Det må og skal være omvendt og handle om, at vi sammen skal finde løsninger, der passer i klientens liv. Med udgangspunkt i klientens udfordringer.

Og Jane fortæller faktisk, at hun er rigtig tilfreds med måden, det fungerer på nu.

Hun er tilfreds med at tabe sig ½ kg om ugen (og i min optik er det VIRKELIG flot at gøre konsekvent over længere tid!)
Jane har virkelig fat i den lange ende ift. at forstå, hvordan hun kan justere på de væsentligste parametre; spise mere grønt, skære i portionsstørrelserne og så videre, og så kunne navigere i at drikke lidt vin med venner engang imellem.

Hun er TILFREDS og har det godt med det.

Og Ditte kommenterer i afsnit 5, at ’Vi jo bare er mennesker. … Det skal være i orden at gå ud og spise engang imellem eller tage lidt bland selv slik’.

Når man ikke bare har at gøre med personer, der kortvarigt skal tabe sig, fx op til en operation, men mennesker, der faktisk virkelig gerne vil lære at leve på en sundere måde på den lange bane, så SKAL livet tænkes ind.

Kur kontra livsstilsændring – og noget om viljestyrke

Jeg har et noget anstrengt forhold til ordet kur. Mest af alt fordi de fleste af mine klienter har prøvet alle kure i verden – og alligevel kan kure ikke hjælpe dem helt i mål.

Kure er lig med et system, du skal overholde for at komme i kalorieunderskud. Du skal tilpasse dig for at komme i mål.

Kure fortæller dig, hvad du MÅ og IKKE må, og kure er også synonym med afsavn – alt det gode/velsmagende/syndige, du skal holde dig fra.

At være på kur handler meget om viljestyrke.

Og så kommer vi til det. For hvad er viljestyrke egentlig for en størrelse?

Viljestyrke – eller evnen til at træffe bevidste valg, ligger i vores fornuftscenter i præfrontal cortex ved pandelapperne. Vores fornuftscenter fylder 5% (!!!) af vores hjerne.

Den kan ret nemt væltes af pinden, og de gamle vaner dukker op eller belønningscentret overtrumfer.

Noget andet vinder simpelthen. Noget, der giver pote her og nu – i stedet for vægttabet, der giver pote senere hen.

Hvis vi ikke kender disse mekanismer, så kan vi hurtigt føle, at vi har fejlet, hvis vi fraviger kuren.

Det er også her, mange giver op.

Den onde cirkel

Selvfølgelig har du brug for rettesnore, når du vil ændre i din måde at spise på. Det er ikke det, jeg siger.

Jeg siger bare, at rettesnorene skal passe til dig og dit liv.

Men deciderede kure med mange begrænsninger og forbud kan hurtigt sætte gang i en spiral, der ikke tjener dig. En ond cirkel.

Du kan hurtigt føle, at du fejler, og du er i større risiko for at begynde at crave noget af alt det, du ikke må få.

Afsavn er nemlig en af de største kilder til cravings og overspisning.

Som vi kan se med Ditte, der savner kage så meget, at hun ender med at sidde i sin bil og spise to burgere og 3 kager fra McDonalds. Hun spiser, mens hun græder, fordi hun ved, det er forkert at spise.

Det er en meget velkendt mekanisme, at vi kan begynde at crave det, vi ikke må få, og når vi så går i gang, kan vi risikere at spise på baggrund af skyld eller skam

Skyld = det er godt nok ikke smart, det her – altså HANDLINGEN

Skam = hvad er der galt med MIG, siden jeg ikke kan lade være

Nu er Ditte blot et eksempel, og jeg ved ikke, hvad der er sket indeni hende.

Men mange, jeg sidder med til dagligt, spiser i sådan nogle situationer her uden forbindelse til sig selv og fx deres mæthedsfornemmelse, de spiser oftere større mængder og også med en stor bunke selvkritik bagefter.

Og så kan der dukke en masse kompensationstanker op – fx at skulle motionere mere, springe måltider over dagen efter – eller måske endda kaste op.

Eller blot give den endnu mere gas med kuren igen bagefter.

Og denne onde cirkel kan faktisk ende med at blive the never ending story

(Eget billede med inspiration fra diætist og psykolog Inge Vinding)

Det er selvfølgelig ikke alle, der ender her, og gud ske tak og lov for det. For her kan vi ende ud i en decideret spiseforstyrrelse – og det er lidelsesfuldt at være i.

De deltagere er altså kloge!

Både Ditte og Jane holder fast ved, at deres vægttab godt må gå langsommere, og at de gerne må nyde fx lidt vin, en is engang imellem eller lignende. Samtidig med at de ikke dropper deres nye sunde vaner, fordi de får mere energi og generelt har det bedre.

De insisterer på, at de ikke skal tilpasse sig kuren men finde en livsstil, en måde at leve på, der passer til dem. Hatten af for dem!

Lær af dine vaner og risikosituationer

Prøv at tænk, at de vaner eller tankemønstre, du har, der gør, at du afviger fra en kur, er en kæmpe kilde til læring.

Det være sig hvordan du spiser, når du er på ferie eller har weekend, hvordan du hygger med vennerne, hygger om aftenen, håndterer stress, søvnunderskud, dine følelser osv.

Disse vaner og risikosituationer er SÅ vigtige at inddrage UNDERVEJS i processen.

IKKE først når en kur eller et forløb er ovre. For så vil du bare tage på igen.

Og det mener jeg også, at kostvejlederen i programmet skulle have gjort.

Vi tager nemlig på igen, når vi IKKE får arbejdet med de dårlige vaner, coping strategierne og hovsa løsningerne.

Guldet ligger altså begravet i BÅDE de gode, nye sundere vaner OG alt det, der gør, at du ikke altid spiser, som du gerne ville.

Det handler om at forstå din spisning i den større sammenhæng, for når vi gør dette, kan vi begynde at ændre til det, der rent faktisk virker – også når viljestyrken (de sølle 5%…) er løbet tør.

Vil du gerne ændre din måde at spise på?

Når du gerne vil enten tabe dig eller få et balanceret forhold til mad, har du brug for en på sidelinjen til at guide dig og forstå dine blinde vinkler.

Du kan arbejde på rigtig mange måder

Måske du gerne vil have en kostplan, der hjælper dig med at blive helt konkrete i, hvad du gerne vil øve dig på
Måske du gerne vil have retningslinjer, så du begynder at øve dig på nye vaner
Måske du har brug for ikke at arbejde med selve maden, men dit FORHOLD til maden, din krop og dig selv, førend du kan ændre din måde at spise på.

Du skal finde vejen for DIG <3