Hvis du benytter rosenkål: Tag de yderste blade af rosenkålene, skær stokken af og skær dem i kvarte. Steg rosenkål gyldne på en pande i lidt rapsolie og tilsæt lidt salt og en smule peber.
Bland dressingen og smag den til. Lad den trække indtil servering.
Udtag kernerne fra granatæblet (jeg plejer at skære granatæblet over i 4 dele og vende vrangen ud – dernæst er kernerne nemme at få ud og det sviner ikke så meget). Hak pekan nødder og steg dem gyldne på en tør pande.
Skyl grønkålen (og den røde spidskål, hvis du benytter denne istedet for rosenkål) og snit den fint. Læg evt. kålen i en pose med lidt af dressingen eller blot olie og massér olien ind i bladene. Det blødgør disse.
Filetér appelsinen: Skær skrællen af appelsinen og skær nu hver enkelt appelsinbåd ud ved at skære ned på hver side af båden, så selve hinden undgås. Saften fra resterne af appelsinen kan med fordel presses i salaten.
Rist pekannødder på en pande, dette frigiver smag. Se under tips for, hvordan du kan opgradere nødderne endnu mere.
Bland nu kål, appelsiner og granatæbler med dressingen, og hæld pekannødder henover.