Gruppeforløb Bryd dit mønster

Gruppeforløb: Bryd dit mønster

I trygge rammer tager vi kærlige skridt mod et balanceret forhold til mad


Gruppeforløbet Bryd dit mønster - og få et afslappet forhold til mad

Gruppeforløbet er til dig, der

  • kæmpe med cravings eller større portioner, end du har brug for at spise for at blive mæt
  • har forsøgt at tabe dig mange gange, men som ender med at tage på igen og igen
  • der godt ved, hvad der er fornuftigt at spise, men som bare har svært ved at gøre det
  • som kan være rigtig kritisk og hård ved dig selv og din krop

Gruppeforløbet er til dig, der har lyst til at prøve en anden tilgang. En tilgang, hvor du lærer

  • ikke at skulle fixe din krop men at samarbejde med den
  • at lade dig guide af din krop ift. hvad og hvor meget du har brug for at spise
  • hvordan du kan spise for at nære din krop og passe på dig selv
  • hvad du skal gøre, når du føler, at du fejler eller gør noget forkert/forbudt/ikke kan finde ud af det med maden
  • fange din indre kritiker og give den et kærligt modspil
  • fange, hvad der egentlig er på spil, når du craver de søde sager, og hvad du har brug for at gøre istedet for at bruge maden
  • er en del af et fællesskab med andre skønne kvinder i samme situation som dig, hvor du får støtte, sparring og konkrete redskaber til at bryde dit mønster

Pia har deltaget på gruppeforløbet, og herunder kan du høre om hendes rejse. Særligt har hendes forhold til hendes krop ændret sig, og det er nu muligt for hende at lade søde sager stå:

Forløbet her er en selvudviklings-gave fra dig til dig ❤️

Det er til dig, der ønsker et kærligt vægttab, der ikke behøver at gå hurtigt, og det er til dig, der gerne vil arbejde med at bryde dig mønster med maden.

Det vil sige, at selvom flere taber sig på forløbet, er det ikke det primære formål og ikke noget, jeg garanterer. Ofte er det selve vægttabstankerne og den meget lille margen, det giver ift. at øve sig og træde ved siden af, der kan give et uhensigtsmæssigt forhold til mad. Derfor arbejder vi sammen med at slippe de regler og overbevisninger, der ikke tjener os. 

Hvordan foregår det?

Gruppeforløbet strækker sig over 4 måneder og har et aftenhold eller et formiddagshold hver anden uge. Der er 10 moduler i alt, og de er af 3 times varighed.

Vi mødes i DiætistCentrets lokaler i Vanløse, og vi kan max være 12 deltagere på et hold. Dette er for at skabe plads til hver enkelt deltager.

Der er et tema hver gang, og mødegangene bygger ovenpå hinanden, så der er en rød tråd i alt, hvad vi laver. Den uge, hvor vi ikke mødes, vil der være en opgave på mail.

Hvad indeholder gruppeforløbet?

  • 10 moduler med viden, sparring, redskaber og opmærksomhedstræning

Hver gang vil I få viden, sparring og konkrete redskaber indenfor få emner, I arbejder med fra gang til gang. Alt sammen redskaber, der vil hjælpe dig med at slippe et anstrengt forhold til mad, få helt konkrete redskaber til at lave ændringer i din hverdag, der er overskuelige for dig, og til at hjælpe dig med at forstå, hvorfor du spiser - og hvordan du kan hjælpe dig selv på en blid og mere kærlig måde.

Forløbet tager udgangspunkt i redskaber fra intuitiv spisning, forskning omkring at slippe madens magt, mindfulness, mindfulness based eating behavior samt almene diætist redskaber.

Hver gang vil derfor også inkludere blid bevægelse på en måtte, så du skal have tøj på, du kan bevæge dig i. Udgangspunktet er en kombination af pilates, yoga, afspænding, vejrtrækningsøvelser, mindfulness og anden opmærksomhedstræning. 

  • Indledende telefonisk samtale

Inden forløbets start vil der være en indledende telefonisk samtale med mig, hvor du kan få svar på eventuelle spørgsmål, og jeg kan få et overblik over jeres særlige situationer og behov. 

Du får OGSÅ

  • gratis adgang til øvefiler og meditationer, som vi benytter undervejs

  • mit lukkede opskriftsunivers

  • blide bevægelsesøvelser

  • en eksklusiv lukket Facebook-gruppe, hvor I deltagere kan dele og sparre med hinanden samt stille mig spørgsmål.

  • En opfølgende samtale 1-2 måneder efter forløbet er slut

Praktiske oplysninger

Sted

Vi mødes i lyse lokaler hos min samarbejdspartner DiætistCentret, Skjulhøj Allé 32, baggården, 2720 Vanløse

Hold i forefteråret:

Aften: Hver anden onsdag kl. 17-20 

August: 21/8

September: 4/9, 18/9

Oktober: 2/10, 16/10, 30/10                    Få en plads på aftenholdet

November: 13/11, 27/11

December: 11/12

  

Pris og betaling

6999 kr. for hele forløbet  

Tilmelding til aftenhold          

 

EARLY BIRD RABAT

Indtil d. 25. januar får du hele 2000 kr. rabat på forløbet og kan altså få forløbet for 4999 kr.

Tilmelding til aftenhold 

VENINDE-RABAT

Tag din veninde i hånden og sørg for, at hun også bliver tilmeldt holdet. Så får du 10% veninderabat - og kan dele oplevelsen med din veninde. Kontakt mig på mail for at høre nærmere.

Hvorfor skal du vælge gruppeforløb?

Et gruppeforløb er GENIALT af flere grunde:

  • Du forpligter dig nemlig ikke kun overfor dig selv og mig, men også ift. de andre kvinder på holdet.
  • Du vil få et fællesskab, hvor I alle står i samme situation og kan støtte hinanden.
  • I vil høre hinandens historier, udfordringer og erfaringer, og gennem dette vil du også blive inspireret og klogere på dig selv
  • På holdet skaber vi også en fortrolighed, så det bliver legitimt at tale om de vaner, tanker og følelser, der kan ligge bag fx trøstespisning eller følelsen af kontroltab.
  • Derudover sparer du en del penge (faktisk over 8.000 kr.!), hvis du sammenligner med samme mængde timer hos en klinisk diætist i et individuelt forløb.

Hvad lærer du?

  • Større forståelse for sund mad og de MANGE måder, man kan spise sundt på
  • Konkrete strategier til at opnå sunde kostvaner, der ikke er svære at fortsætte med at have
  • Forståelse for, hvorfor og hvornår du craver, og hvordan du kan skabe rum for en sød tand
  • Masser af inspiration til lækker mad
  • Mere kontakt til din krop, både så du mærker, om den har brug for mad og hvordan den (og dermed du) har det
  • Mere fokus på at nyde den mad, du spiser og slå autopiloten fra
  • Mere kontakt til dine behov og flere handlemuligheder for at opfylde dem end ved at spise
  • Et alternativ til tanken om, at du enten skal være på kur eller også kan det være lige meget, altså enten kontrol eller tab af kontrol
  • en øget evne til at bære over med dig selv, når du ikke spiser, som du gerne ville
  • Mere forståelse for, hvordan dine tanker og følelser påvirker din spisning
  • Inspiration til mere bevægelse, der passer til dig, dit liv og din krop

Tidligere deltagere siger:

Frederikke

Jeg kan mærke et skift i min måde at tænke omkring vægt- og vægttab på.
Rigtig meget af ens vågne timer kan ellers normalt gå med selvbebrejdelse, dårlig samvittighed og deraf følgende dårligt humør. Louise inviterer til en anden vej – hvor man ikke kan ”falde i”, hvor tingene ikke bare er sort-hvide, og hvor uhensigtsmæssig spisning ikke handler om, at man er dum eller bare skal tage sig sammen.

Følg hele Frederikkes fantastiske rejse her: Jeg giver mig selv mere plads, tålmodighed og accept

Lisette

Det er utroligt, at samtaler, hvor snak om selve kosten fylder forholdsvist lidt, kan gøre så meget.

I stedet bliver der lagt vægt på tankemønstre, vaner, hvordan mad fylder i sociale sammenhænge og mindfulness. Dermed ikke sagt, at der ikke bliver snakket om kosten, for det gør der. Det fylder bare ikke. Når vi så snakker om kosten, så er det blandt andet optimal sammensætning af måltider støttet med konkrete forslag til mad og ændringer i kosten. Det er dog alt sammen set ud fra et syn om, at ingen madvarer er forbudte.

Jeg har igennem forløbet fået øjnene op for, at fx mavesult ikke er det samme som hovedsult, værktøjer til at håndtere mine cravings, fået indblik i hvordan mindfulness kan hjælpe med at komme i kontakt med min krop og mærke efter, hvad jeg føler. Samtidig har jeg fået en tro på at projekt ”vægttab” rent faktisk kan lade sig gøre uden stramme slankekure og diæter.

Følg hele Lisettes fantastiske rejse her: Jeg spiser kun, til jeg er mæt nu, og har styr på min eftermiddags-craving

Ulla

Tiden for mig har været så udbytterig, idet jeg har lært at acceptere mine ”dårlige” vaner, så jeg har kunnet arbejde med dem og de er blevet til sundere vaner. Hele mit mind set er blevet vendt på hovedet. Særligt det at jeg faktisk kan tillade mig selv at måtte spise alt uden dårlig samvittighed, har givet mig kontrollen tilbage.

Jeg taler ikke længere ned til mig selv eller fordømmer mig selv. Jeg er OK, og med kærlig omsorg bliver jeg en sundere udgave af mig.

Følg hele Ullas fantastiske rejse her: Hele mit mindset er vendt på hovedet!

Eva

Louise tilpasser sit forløb, så det i høj grad passer til deltagerne og de udfordringer hver især slås med fra gang til gang. 
Louises trygge rammer gør det lettere at dele tanker og finde den nødvendige støtte hos hinanden. Dette er en af holdets helt store styrker. Vi har grædt og grint sammen og det på trods af store forskelle i livssituation og alder.
Louise er superdygtig til at vejlede på en både professionel, fleksibel og kærlig måde. Holdet er en rolig vej mod større selvindsigt og sundhed 😄❤

 

Her kan du læse mere omkring det konkrete indhold på gruppeforløbet

Opbygning hver gang

• En runde bordet rundt omkring, hvordan det er gået siden sidst
• Masser af viden, samtaler og nye redskaber
• Blid bevægelse, opmærksomhedsøvelser, kropsfokus og åndedrætsøvelser og opærksomhedsøvelser
• Målsætning til næste gang - hvad vil du helt konkret gerne øve dig på at gøre mere af?

Emner

1. gang

Vaneændring og hjernen

Hvorfor spiser jeg ikke, som jeg gerne vil? 

2. gang

Viden om mad - din aftensmad

Dit forhold til din krop

3. gang

Viden om mad - fortsat + Skjulte kalorier

Effekter af regler, forbud og alt eller intet-tankegangen - mytepunktering

4. gang

Alt det mellem måltiderne

De forskellige former for sult

Sult, mæthed og at spise med opmærksomhed

5. gang

Frokost

Selvomsorgens mange facetter

6. gang

Morgenmad

Hvilke følelser kan du spise på?

7. gang

Drikkevarer

Vær nysgerrig på dine behov og følelser

8. gang

Når det ikke er hverdag

Hvilke overbevisninger tjener dig ikke mere?

9. gang

Nydelsesfuld bevægelse

Hvordan du også trigger din hjernes belønningscenter

10. gang

Afslutning

Emnerne kan ændres undervejs, hvis jeg mærker, at deltagerne har brug for en anden rækkefølge. Det er deltagernes behov, der kommer først ❤️ 

Hvem henvender forløbet sig til?

Hvem henvender forløbet sig til?

Hvem henvender forløbet sig IKKE til?

  • Dig, der oplever, at du har prøvet mange forskellige kure uden succes

 

  • Dig, der har en yoyo-vægt, hvor du taber dig, når du er på kur, men tager endnu mere på, når kuren stopper

 

  • Dig, der oplever dig lettere forvirret eller stresset over alle de forskellige sundhedsbudskaber, du dagligt fyldes med

 

  • Dig, der er nysgerrig på at årsagsbehandle din overvægt – og ved, at det også handler om, hvorfor du spiser og ikke bare hvad du spiser

 

  • Dig , der oplever, at du skammer dig over din krop og/eller har tendens til meget selvkritik

 

  • Dig, der oplever, at du har svært ved at styre, hvad du spiser

 

  • Dig, der overbevist om, at man skal lide eller være sulten for at leve sundt og gerne vil prøve noget andet.
  • Du lider af svær grad af angst eller depression

Så skal behandling af dette være førsteprioritet.

 

(svær grad af overspisning, bulimi, ortoreksi, restriktiv spisning).

Så har du brug for mere intensiv terapeutisk behandling først

 

  • Hvis du grundet en sygdom/lidelse har brug for en anden mad end normalkosten

(fx nyresygdom eller irritabel tarm). Hvis du fx har PCOS, ikke tåler mælk eller er vegetar, kan du sagtens deltage på holdet

 Er du i tvivl, om forløbet er for dig, så kontakt mig ❤️

            Tilmelding til aftenhold             

 

Har du spørgsmål?

Kontakt mig for en snak om, hvad du har brug for

Explore Smarty