Læs om de forskellige spiseforstyrrelser

Læs om de forskellige spiseforstyrrelser


At have en spiseforstyrrelse karakteriseres som en psykisk lidelse. En spiseforstyrrelse er præget af, at du har et usundt og tvangspræget forhold til mad, og det er lidelsesfuldt at være i.


Herunder kan du læse om de forskellige spiseforstyrrelser, hvoraf flere ikke er anerkendte som egentlige spiseforstyrrelser i Danmark.


Tvangsoverspisning/BED

Tvangsoverspisning eller BED efter det engelske Binge Eating Disorder er kendetegnet ved gentagne episoder med overspisning. Overspisningen foregår inden for en begrænset tidsperiode med indtagelse af store mængder mad.

Tvangsoverspisning er ikke en selvstændig diagnose i Danmark men går under kategorien ’andre spiseforstyrrelser’ – det gør det sværere at få hjælp gennem det offentlige.

Symptomer på tvangsoverspisning i den kliniske forstand er:

Overspisningerne skal have stået på i mere end seks måneder og skal være forbundet med minimum tre af de følgende karakteristika:
• at spise hurtigere end normalt
• at spise indtil man er ubehageligt overmæt
• at spise større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand
• at spise alene pga. skam over mængderne
• at føle væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne

Overspisningerne forekommer i gennemsnit én gang om ugen i mindst tre måneder. Sværhedsgraden af sygdommen stiger i takt med antallet af overspisninger per uge (Attia et al 2013).

Tvangsoverspisere oplever spiseanfald. Et spiseanfald er karakteriseret ved voldsom spisetrang, også kaldet craving, efterfuldt af indtagelse af store mængder mad.

Dette forekommer også hos bulimikere. Der sker dog ikke som ved bulimi en kompensation efter overspisningen i form af opkastning, motion eller afføringsmidler.

Der ses ofte en sammenhæng mellem tvangsoverspisning og dårligt selvværd, depression, selvdestruktiv adfærd og adfærdsproblemer, der kan stamme fra forventningspres, overkritiske forælde, negative kommentarer omkring vægt, mobning eller overgreb af psykisk eller fysisk karakter.

Du kan opleve at have træk fra flere forskellige spiseforstyrrelser på samme tid, så lad dig ikke slå ud, hvis du oplever, at du ikke passer ind i nogen kasser men stadig kæmper.

kvinde der kæmper

Ortoreksi

Mennesker, der lider af ortoreksi, har et overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt. Det kan blive så stor en besættelse, at det hindrer dem i at føre en normal hverdag. Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet.

Besættelsen af sundhed kan resultere i, at de danner sig deres eget billede af, hvad der er sundt, går på diæter og opsætter en lang række af regler og ritualer for, hvad de må og ikke må spise. Diæten og reglerne er ikke nødvendigvis sunde set ud fra et objektivt perspektiv; der kan fx være tale om regler for, hvilken farve eller type af råvarer man må spise.

For nogle mennesker, der lider af ortoreksi, ender det med, at de må medbringe egen mad til sociale sammenkomster, da de ikke tør spise måltider tilberedt af andre, og i sidste ende kan besættelsen af den sunde mad medføre, at de isolerer sig socialt.

For mennesker med ortoreksi er kontrollen med, hvad de spiser og om deres regler overholdes, altoverskyggende. Ligesom ved de andre spiseforstyrrelser bliver kontrollen af maden så dominerende, at alt andet træder i baggrunden. Almindelige behov, lyster og signaler fra sindet og kroppen ignoreres, hvis de ikke passer ind i diæten og reglerne.

Der kan være mange forskellige årsager til, at mennesker bliver ramt af ortoreksi, men ofte er det mennesker, der i forvejen har et lavt selvværd og måske står med en følelse af ikke at have kontrol over et eller flere områder i deres liv samt tumler med en masse svære følelser. Det handler altså ikke primært om mad og sundhed. Kontrollen over maden bliver for mange en (uhensigtsmæssig) overlevelsesstrategi, der kan skabe en form for sikkerhed i en ellers usikker verden.

Ortoreksi kategoriseres som en subklinisk spiseforstyrrelse og er ikke anerkendt som selvstændig diagnose, og det er derfor svært at få hjælp til dette i det offentlige system.

Restriktiv spisning

Restriktiv spisning er heller ikke en selvstændig spiseforstyrrelse men kaldes en subklisik spiseforstyrrelse.
Restriktiv spisning er kendetegnet ved et sæt strikse regler for, hvad der må og ikke må spises. Regler, der bliver til forbuds- og skal-tanker, drevet af en frygt for sygdom eller overvægt. Regler, der – når de brydes – ofte medfører overspisning.

Bulimi

Bulimi karakteriseres af indtagelse af store mængder af (især usund) mad og efterfølgende kompensatorisk handling, fx bevidst at kaste op, indtage slankepiller eller afføringsmidler for at komme af med maden før kroppen kan nå at optage næring.

Formålet er at undgå at tage på i vægt, og en anden kompensatorisk handling er motion.

Personer med bulimi har et forstyrret og kontrolpræget forhold til mad og en forstyrret opfattelse af deres egen krop, der ikke stemmer overens med andres og har et stort fokus på eget udseende og egen vægt. Symptomer er spiseanfald og spisetrang. Efter indtagelse af de store mængder mad vil personer med bulimi kaste op eller på anden måde komme af med maden. Denne handling skyldes frygt for at tage på i vægt.

Der er sammenhæng mellem bulimi og andre psykiske lidelser som angst og depression.

Anoreksi

Personer med anoreksi er ofte undervægtige, da de bevidst kontrollerer deres indtag af med for at tabe sig.

Symptomerne er:
• BMI under 17,5
• Vægttab eller manglende vægtøgning, når personen stadig ikke er fuldt voksen.

Vægttabet, som ses blandt personer med anoreksi, er selvforskyldt og opstår fx fordi man undgår fedende mad og/eller dyrker ekstrem meget motion. Personen med anoreksi vil typisk anse sig selv for at veje for meget og frygte at tage på i vægt (Zipfel et al. 2015).

Anoreksi kan gå igen i familier, og der er derfor risiko for at man udvikler anoreksi, hvis andre familiemedlemmer har anoreksi.

Hyppigheden er størst i puperteten og ungdommen, og det er vigtigt at komme i den rigtige behandling tidligt.

 

Du kan læse mere på:

www.psykiatrifonden.dk

www.sst.dk – Sundhedsstyrelsen

www.psykiatrifonden.dk

www.sind.dk – Foreningen for patienter med psykiske lidelser og deres pårørende

www.altomspiseforstyrrelser.dk – Landsforeningen for pårørende

www.lmsos.dk – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

 

 

Har du spørgsmål?

Kontakt mig for en snak om, hvad du har brug for

Explore Smarty